samledes en Folkemasse, deriblandt ogsaa Fruentimmer, udenfor hans Embedsbolig, det nuværende militære Sygehus. Endel Vinduer bleve slaaede ind, men da man erfarede, at Haxthausen selv ikke var tilstede, men var paa sin Løkke (Lille-Frogner, i hvis Nærhed den saakaldte «Haxthaus-Skov» længe har baaret hans Navn), begav man sig afsted derhen. Generalen havde den Aften just Selskab hos sig, hvilket han dog skal have indbudt for sin Sikkerheds Skyld, da han havde faaet et Nys om, at Noget forestod. Med et hørtes nu skraal og spektakel paa Løkken, Ruderne stene-
des, og Alt i Haven ødelagdes. Mellem Gjesterne vare Professor Sverdrup, Statsraad Sommerhjelm og Generalauditør Bergh. Sverdrup og Bergh talte til Massen for at berolige den, tilsidst gik Bergh ud og indlod sig i Underhandling med Hovedmændene, som han ikke kunde se, «men hvis Sprog og Haandtag overtydede ham om, at de ei hørte til Arbeidsk1assen»[1]. Generalauditøren lovede dem, at Alt, hvorfor de beskyldte Haxthausen, skulde blive under søgt, hvorpaa de lovede ham at gaa. Nu begav man sig da til-
- ↑ Justitiarius J. C. Berg har optegnet, at Præsten Nils Wulfsberg antoges at have deltaget i Opløbet. General Bjørnstjerna mente om Wulfsberg, at han havde stor Indflydelse blandt de norske Brushoveder (parmi les cranes de la Norvège). Afdøde Toldkasserer (Rektor) M. A. Boye, der var bleven Student 1814, har