Sept. Fuldendte H. M. Fundationen paa Byen og blev den kaldet Christiania»[1]. Nu vidste altsaa Borgerne i Oslo sin Skjebne, og en ny Supplik af 29de September indskrænker sig derfor til at udtale de Brandlidtes Trang til nogen Tids Skattefrihed og anden Lindring i deres betrængte Forfatning. Sandsynligvis har endel af Befolkningen foretrukket at forlade Egnen og søge sig nye Virkekredse paa fremmede Steder. Et Spor hertil er det, at i 1625 fire Personer fra Oslo toge Borgerskab i Bergen, hvor Østlændinger paa den Tid sjelden eller aldrig pleiede at nedsætte sig[2].
Naar maaske undtages Frederiksstad, er Christiania uden Tvivl den ældste norske By, som kan siges at være bleven anlagt efter en bestemt forud udkastet og vedtagen Plan. Vore ældre Byer kunne nærmest siges at have gjort sig selv, og i ethvert Tilfælde har det vistnok altid staaet deres Indbyggere omtrent frit for, hvor og hvorledes de vilde opføre sine Huse. For første Gang hos os fastsattes nu bestemte Bygningslove, sigtende til at fremkalde en befæstet Stad, bestaaende af Stenbygninger og med regelmæssigt afstukne Gader. Disse Bestemmelser indeholdes i det Reskript, som Kong Christian inden sin Bortreise fra Egnen udstedte til Statholderen, Jens Juel, under 4de Oktober 1624. Dette Reskript er det første offentlige Dokument, hvori Navnet «Christiania» forekommer. At opkalde Steder efter Konger og Fyrster var ved den Tid en ny Skik i Norden; Frederiksstad er for Norges Vedkommende udentvivl det ældste Exempel ogsaa herpaa. Det var som en Efterligning af Navnet «Christiania», at Frederik den tredie 1664 kaldte sit jydske Byanlæg, der oprindelig var bestemt til at blive et Slags Residentsstad, Fredericia[3]. Hvis Oslos Flytning havde fundet Sted et Aarhundrede tidligere, vilde Staden sikkert have bevaret sit ældgamle Navn ligesom andre Byer, der stundom have ombyttet sin Tomt med en anden nærliggende, f. Ex. Lødøse og Konghelle; i det Høieste vilde man, ligesom Tilfældet var med den første af hine Byer ved Götaelven, alene ved Tillægget «gamle» og «nye» have skjelnet mellem den nedbrændte Stad paa den østlige og den gjenreiste paa den vestlige Side af Bjørvigen.
