Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/44

Denne siden er korrekturlest
26
CHRISTIANIAS ANLÆG OG ÆLDSTE UDSEENDE.

Ud igjennem denne Grunding anbragtes derfor to lange Træbrygger, som satte Byen i Forbindelse med dens Havn, samt tillige en Palissadering, der dannede en Fortsættelse af de ved Kirkebakken ophørende Volde.

Christianias ældste Gader vare sex Langgader og tre Tverstræder. Navnene paa disse Gadeløb, af hvilke kun et eneste (Kongens Gade) til alle Tider har bevaret sin oprindelige Benævnelse, vare følgende:

1. Øvre Gade, (nu Nedre Voldgade).

2. Akers-Gade, (senere en Tidlang Nordre Gade kaldet, nu atter benævnt med sit gamle Navn).

3. Raadhus-Gade, (nu Øvre Slotsgade).

4. Slots-Gade, (nu Nedre Slotsgade).

5. Kongens Gade.

6. Prindsens Gade, (nu Kirkegaden).

7. Raadhus-Stræde, (nu Raadhusgaden).

8. Vater-Stræde, (nu Toldbodgaden).

9. Over-Gade, (nu Prindsens Gade).

Desforuden var der endel Husrækker, som synes ikke at have havt faste Navne, nemlig nogle Gaarde langs Stranden paa den øvre Side af den nuværende Dronningens Gade samt ved nuværende Øvre Voldgade, maaske ogsaa ved den senere Østregade.

Saavel Oslos hidtilværende Borgere som tillige «Fremmede af vor Religion» fik Tilladelse til uden Betaling at vælge sig Byggetomter i den saaledes afstukne By. Kun Geistligheden, Latinskolen og Hospitalet samt «Folk, som ingen Haandtering eller Næring brugte», fik Lov til en Tid at forblive i Oslo, en Tilladelse, der allerede i 1627 toges tilbage for Domkapitlets og Præsteskabets, kort efter ogsaa for Skolens Vedkommende. Borgerne fik derimod strax strengt Paalæg om allerede inden Paasketid 1625 at være indflyttede til Christiania. For at hindre Handlende fra at opholde sig i Oslo udstedtes gjentagne Gange Ordre til at ødelægge denne Stads gamle Brygger, af hvilke Levninger siden flere Gange ere paatrufne.

Byen skulde saavidt muligt alene bestaa af grundmurede Stenbygninger. Adelen fik Paalæg om at bygge paa denne Maade[1],

  1. I ældre Tider var det almindeligt i Norden, at Adelen, der som en Stand af Jordegodseiere i Regelen havde sin stadige Bolig paa Landet, tillige eiede Gaarde i den By, med hvilke de nærmest stode i Forbindelse. Saadant har