S. 2, L. 8 f. n. plexu læs flexu.
S. 7, – 4 – – er Notetallet 2 udgledet.
S. 8 flg. Efter at dette Kapitel af Bogen var trykt, er der fremkommet et nyt Bidrag til de rostockske Kjøbmænds Historie i Oslo og Tønsberg af K. Koppmann (Hansische Geschichtsblätter XVII, S. 163–167, jfr. samme Forfatters Afhandling: «Rostocks Stellung in der Hanse» i Meklenb. Jahrbb. LII, S. 197). Heraf fremgaar, at Rostocks Handelsforbindelser med det sydlige Norge ere af meget gammel Datum og kan bevises af Dokumenter at have fundet Sted allerede 1260. Der dannede sig efterhaanden et eget Compagni i Rostock under Navn af «Wiekfahrer». Af nylig fremdragne Breve fra 1452 og 1472 sees, at Kjøbmændene i Oslo dannede, ligesom i Bergen, et organiseret Samfund med Oldermænd, «Morgensprache» og «Staven» (Stuer). En Ordinants forelæstes de tydske Kjøbmænd i Oslo af Oldermændene, og Straffe vare bestemte for Overtrædelser af denne. Kongens Ret varetoges af hans Foged, og paa Grund af Kongens Forkjøbsret vare Kjøbmændene forpligtede til at lade de af dem indførte Varer, saasom Øl, Mel, Humle, Lærred osv. opskrive.
S. 15, L. 20 f. o. Espøg læs Esping.
S. 25, – 8 – – 1879 læs 1880.
S. 30. Latinskolen laa paa den Tomt, hvor Christiania Sparebank nu staar, se «Skilling-Magazin» 1889, S. 434, hvis Meddelelse er hentet fra et Mageskifte mellem Kirken og Murmester Chr. Lauritzen i Rigsarchivet.[1]
S. 34–35. Om Kvartererne se nu ogsaa Personalh. Tidsskr. 2. R. IV. S. 177 flg.
S. 35. Bygaardenes Taxtværdi udgjorde tilsammen 132,285, ikke 131,215 Rdl.; ibid. S. 177.
S. 43. «Grubbegaden» nævnes dog allerede i Bythingsprotokollen for 1674 Se «Billeder fra det gamle Christiania» af A. Collett i «Skilling-Magazin», 1890 S. 12.
S. 44, L. 15 f. o. Ole læs Ove.
S. 49. I Historisk maskine 3. R. II. S. 289 (endnu under Pressen) har Prof. G. Storm paavist, at Oslo Marked er betydelig ældre, end hidtil antaget.
- ↑ Denne og nogle af de følgende Tillægsbemærkninger skyldes velvillig Meddelelse af Bureauchef A. Collett.
