Kvarter vare 108 Gaarde, taxerede for 41,960 Rdlr. Om fjerde (eller nordre) Kvarter gjælder den samme Bemærkning, som om det vestre, og det i endnu høiere Grad. Samtlige de her beliggende 78 Gaarde vare kun ansatte til 16,205 Rdlr. Den hele af Voldene, Slottet og Søen indesluttede Stad talte altsaa i Aaret 1661 et Antal af 33o Gaarde, taxerede til 131,215 Rdlr. Til Sammenligning kan anføres, at i de samme fire Kvarterer laa der i 1734 et Antal af 371 Gaarde.
Christiania havde imidlertid allerede dengang Forstæder. Disse ere tildels endog ældre end den egentlige By, thi man finder paa de ældste Karter over Staden visse Dele af Vaterland[1], navnlig Elvegaden og Fjerdingen («Fukke-Fjerdingen» kaldet) saavelsom ogsaa Pipervigen betegnede som saa stærkt og tillige saa uregelmæssigt bebyggede, at man med Bestemthed maa tro, at de have været til ved Christianias Anlæg, og at Christian den fjerde har maattet tage dem med som et Onde, der vanskelig stod til at rette[2]. Langs Akerselven, ved de endnu Kongen tilhørende Møller og Sagbrug, bestod ogsaa allerede dengang «Sagene» som en Art uregelmæssig Arbeiderkoloni. Bergfjerdingen er ogsaa af gammel Oprindelse, ligesom Grønland, der ligeledes omtales i Christianias ældste Periode. Skjønt Navnet «Lakkegaden» er meget yngre[3], var ogsaa denne Gade utvivlsomt tidlig bebygget, især siden den nuværende Vaterlands Bro (i Aaret 1654) var bleven opført. Endog i det gamle Oslo kunde det trods gjentagne Forbud og strenge Trusler ikke hindres, at nye Smaahuse af og til reiste sig.
Forstædernes Beboere vare ikke delagtige i Byens Privilegier, og forsaavidt de dreve Handel og anden Bynæring, var denne altsaa ulovlig. Befolkningen i Forstæderne sees i det Hele ei alene at have været fattig, men tildels ogsaa ilde berygtet. Allerede i Kjeld Stubs Proces med Borgermester Laurits Ruus forekommer som et Skjeldsord «de i Vaterlandet og i Pipervigen», og i 1646 ansøgte Christiania Borgere om, at Vaterland, Pipervigen og Grøn-
- ↑ Navnet Vaterland, der ogsaa forekommer ved Frederiksstads Fæstning, betegner rimeligvis oprindelig det udenfor Fæstningsgravenes Vand liggende Strøg; den nuværende «Storgades» oprindelige Navn var «Vaterlands Storgade».
- ↑ Hertil sigtes vistnok ogsaa, naar det i en kort Reisebeskrivelse, omtrent fra Aaret 1600; heder, at Oslo i Aaret 1600 var «udlagt et lidet Stykke paa hin Side Fjorden». (Kgl. Bibl. i Kbhvn. Mskrpt. Thott No. 1706, 4to).
- ↑ Det hidrører fra den i sin Tid anseelige Familie Lachmann, der i Begyndelsen af forrige Aarhundrede eiede «Lakkegaarden» (det gamle «Dælen»).
