paa Grund af at deres Huse vare brændte, men Tallet paa de brændte Huse har visselig været meget større, da de mere velhavende Eiere af de her beliggende talrige Leiegaarde vistnok ikke have faaet Andel i Skattefriheden.
Denne Ildebrand havde vigtige Følger. Selve Byens Befæstning med Volde og Grave blev nu helt opgiven. Kvartalerne i Syd for Akersgaden og begge Voldgaders nuværende Endepunkter mod Fæstningen inddroges under Akershus som dettes Glacis og bleve aldrig mere bebyggede. Kirken, der dog neppe havde lidt mere, end at den nok havde kunnet lade sig sætte istand[1], bestemtes til Nedrivelse, da Fæstningens Naboskab ansaaes for uheldigt. De Huseiere, der havde boet i de forrige Kvartaler under Fæstningen, fik nye Byggepladse anviste mod Nord. Ved Sten og Jord fra Voldene udfyldte man Tjernet udenfor disse og afstak det nuværende Stortorv.
I Nærheden af dette nye Torv besluttede man omsider at lægge Stadens nye Kirke paa den Plads, hvor før den nederste Voldbastion havde staaet; i Mellemtiden før Kirken kom istand, holdtes Gudstjeneste i den store Sal paa Raadhuset, den samme, hvor Høiesteret siden længe holdt sine Forhandlinger. Vor Frelsers Kirke er opført i Aarene 1695—1699. Bygningsarbeidet forestodes under Vicestatholder Høgs Overtilsyn af Etatsraad Jørgen Wiggers[2]. Indvielsen fandt Sted, endnu inden Kirken var fuldt færdig, i Aaret 1697. Herom findes i Ministerialbogen følgende Optegnelse: «Anno 1697 den 7de November, som var Søndag efter Allehelgensdag, blev Christianiæ Kirke indviet af Biskoppen, Dr. Hans Rosing, overværendes Hs., høie Excellentse Hr. Christian Güldenlew og hans høibaarne Gemal, Frøken Charlotte Amalia, og en meget folkerig og stor Forsamling af Geistlige og Verdslige, og blev samme Kirke efter kgl. Majestæts allernaadigste Villie og Befaling kaldet Vor Frelsers Kirke». Omkostningerne (med Fradrag af Indredning, Vinduer, Døre, Prædikestol, Alter, Altertavle og Orgel, hvilket sidste først kom til i 1704) udgjorde 14,675 Rdlr. 81 Skill. Disse Penge tilveiebragtes ved forskjellige Midler (se Reskript af
- ↑ Vicestatholderen, Just Høg, omsendte nemlig, før den nye Byregulering var besluttet, rundt om i Riget en Opfordring til at yde Bidrag til en Restauration af Kirken.
- ↑ Ved Nedlæggelsen af Grundstenen skal Biskoppen, den myndige Hans Rosing, have fundet Leilighed til at ærgre sin Uven, Vicestatholder Høg, ved at hindre ham fra at holde en Tale, hvortil han havde beredt sig.
