I den følgende Tid modtog Byen adskillige Udvidelser, men desværre glemte man nu atter de Hensyn til Regelmæssighed og Orden, til Sikkerhed og Velvære, som Christian den fjerde havde iagttaget ved det første Byanlæg. Følgen blev den, at en stor Del af Staden kom til at bestaa og fremdeles bestaar af Husklynger, ligesaa uordentlige, som de af Anlæggeren selv udstukne Kvartaler vare korrekte og smukke. Christians Efterfølgere, Enevoldskongerne, bekymrede sig lidet om Christianias Udseende. Kun Frederik den fjerde tænkte noget paa at fornye Stadens opgivne Befæstning. I Aaret 1700, da en kortvarig Krig med Sverige udbrød, fik Vicestatholder Gabel og Feltmarskalk Wedel Befaling til «snarest muligt at omsætte Christiania med Palissader» og at træffe Foranstaltninger til at faa de Huse nedbrudte, som stode i Veien for et saadant Anlæg. Der omtales ogsaa virkelig, «at Palissaderingen gik vel for sig», men rimeligvis faldt hele Anlægget igjen bort efter Freden i Traventhal[1]. Senere tænkte Kongen ved sin Nærværelse her i 1704 paa at anlægge en storartet Befæstning, hvori Pipervigen, Hammersborg og Vaterland skulde danne Yderpunkterne og forbindes ved bedækkede Veie. Men heldigvis befandtes denne urimelige Plan, maaske kun et af Frederik v. Gabels utallige Projekter, at være saa kostbar, at der aldrig blev alvorlig Tale om at gjennemføre den. Man lod herefter i det Hele Enhver bygge, som han selv lystede, og endog i den gamle Del af Byen indsneg sig saaledes Uregelmæssigheder, f. Ex. i Øvre-Voldgade og (før det i vore Dage stedfundne Gjennembrud til Karl-Johansgaden) ved det nuværende Egertorv. Men til størst Ulempe vare de krogede Gadeløb, som opkom langs de fra Byen i alle Retninger førende Veie.
Mellem det nye Torv og Vaterlands Bro dannede sig den nuværende Storgade og dens Fortsættelse (nu Brogaden); disse gik begge under det fælles Navn «Vaterlands Storgade». Husrækkerne laa her tildels meget uregelmæssigt, men modtoge dog nogen Regulering, da Tugthuset opførtes i Christian den sjettes Regjeringstid. I disse Gader saavelsom i Lakkegaden var imidlertid Færdselen yderst livlig, thi lige indtil «Nybroen» (omtrent 1820) blev bygget, foregik ad denne Vei over Vaterlands Bro[2] al
- ↑ Reskripter af 3die, 10de og 17de April 1700.
- ↑ Enhver fra Landet, der første Gang i sit Liv passerede Vaterlands Bro, maatte endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede «hønse» til sine Medreisende, ligesom Reisende tilsøs ved Kullen. Herom og om Fortidens Bondereiser til Christiania i det Hele ere nogle Træk bevarede i det eiendommelige Skrift: Amund Tandes Levnetsbeskrivelse, Hamar 1877, S. 165 flg.
