Alen i Bredde. Hans eget Hus laa omtrent der, hvor Færgestedet over Akerselven senere har været.
Blandt Ildebrande i Christiania efter den store i 1686 skulle vi nævne nogle af de vigtigste. I Juli 1694 brændte et Antal at 14 store Gaarde. Den 10de Oktober 1708 ødelagde Ilden Byens nederste Del, som det heder 4 Kvartaler og 80 (?) Søboder. I 1785 brændte Toldboden[1], Kranen og samtlige Byens Søboder med store Varebeholdninger[2]. Søboderne havde hidtil ligget i Flugt med selve Toldbod- og Raadhus-Gaderne; nu reguleredes deres Gjenopbyggelse af en Komite (James Collett, M. L. Monsen, Jens Moestue m. fl.), der var nedsat af Eierne, og det bestemtes, at Søboderne skulde ligge i en Afstand af 136 Alen fra selve Bygaardene. I 1790 var den nuværende Toldbod færdig.
Den 10de April 1787 brændte Kvartalet mellem Østre-, Kongens-, Kirke- og Prindsens Gade paa fire Huse nær, der støde til sidstnævnte Gade. To af de her nedbrændte Gaarde gjenopbyggedes for det første ikke; paa deres Tomt opførtes udentvivl Borgerskolen og efter dennes Flytning til et mere centralt Strøg A. Vollmanns store Handelsgaard. Det dennegang afbrændte Strøg, for en stor Del det samme, der i 1858 atter ødelagdes, var beboet af nogle af Stadens rigeste Kjøbmænd (Reemke & Walter, Raadmand Moestue o. s. v.)[3].
- ↑ Denne var for faa Aar siden bleven ny opført. Den laa i Nord for «Kranbryggen» (nuværende «Hjøringbrygge»). Endnu tidligere havde Stadens Toldbod udentvivl ligget paa selve den gamle Kranbrygge.
- ↑ Om denne Søbodernes Brand se Minerva for 1785, I, S. 108.
- ↑ I Minerva (for April 1787, S. 112) heder det om hin Brand, at «en ikke ubetydelig Del af Christianias anseeligste Kjøbmænds Huse er lagt i Aske, et Tab for Landet, som en Tønde Guld ikke kunde oprette».
