1, ½ og ¼ Ankere og større, men uden Ret til at udtappe disse Varer i Pottevis; omvendt skulde de, som udtappe fremmed Øl eller andre Drikkevarer, ikke sælge dem i Foustager. Syvende Klasse: Hatte, Huer, Gehæng, Kallotter, Hattebaand, Knæbaand, Natkjoler, Brystduge, Handsker osv. efter Kommerceanordningernes Tilladelse. Ottende Klasse: Kornvarer, Humle, Salt, Fiskevarer, Flesk, Hør, Kamp og «anden slig grov Handel». Tillige skulde «Enhver efter sin Leilighed ved sin antagne Smaahandel handle en gros med hvad Sort, han lystede, og indenlandske Varers Handel, Tjære, Skind, Karve, jern osv. være commun». Høkerne – der altsaa allerede dengang have existeret som en egen Klasse af Handlende, – skulde handle med Viktualier og Frugt i saa stort Antal, som Magistraten vilde forordne.
Dette Projekts Indhold er af Interesse for Byens Handels Historie; man ser f. Ex., at mange af de Varer, som allerede inden en Menneskealders Forløb høre til de vigtigere Indførselsartikler – f. Ex. Sukker, Kaffe og The – endnu ved den Tid ikke bleve solgte i vort Land, idetmindste ikke i saadan Udstrækning, at man fandt det Umagen værd at omtale dem. Men Projektet blev ikke bragt i Udførelse. Endnu i 1735, da atter lignende Planer til at indskrænke den enkelte Handelsmands Bedrift til bestemte Varesorter dukkede op, udtaler sig en af Autoriteterne (som det synes Stiftamtmanden) saaledes herom: «At Krambodhandling maatte sorteres, er her i Stiftet en pur Umulighed, og om det skulde ske, maatte de fleste lukke deres Kramboder, heller end at holde dem aabne. Thi de herværende Kramboder ere ei af den Beskaffenhed, som i andre Lande og Stæder, at deraf Partier i visse Slags kan sælges eller transporteres, men ikkun ved daglig Sælgning i Skillingsvis, Alnemaal o. desl., og naar Saadant skulde forbydes, vilde udi mangen en Krambod ikke udi 8 à 14 Dage sælges for 1 Skill., da de nu holde, ligesom af Formaals Tider stedse skeet er, adskillige Varer, at om Et ikke kan sælges, de da daglig til deres Underholdning sælge et Andet. Der ere og de, som eier et sagbrug og tillige holder Kramboder, hvilket vel heller ikke kan forbydes dem, thi disse trokverer deres Last bort til de Fremmede imod Varer, og hvis de ikke gjorde det, var det dem umuligt at leve».
