om Christiania. I 1686 fik Oluf Bentsen Bevilling til at anlægge en Papirmølle. Senere havde en dansk Mand, Admiralitetsraad Gerhard Treschow[1] († 1719), der under et længere Ophold i Udlandet var bleven fortrolig med Fabrik- og Bygningsvæsenet, nedsat sig i Christiania, hvor han udfoldede en hertillands dengang ukjendt Virksomhed som Fabrikherre. Han anlagde saaledes blandt Andet (i Forening med Mads Wiel paa Strømsø) en Oliemølle og et Sæbesyderi, de første i sit Slags i det søndenfjeldske Norge, overtog den ovennævnte Papirmølle[2], drev Sagbrug i stor Udstrækning osv. Paa sin Oliemølle og sit Sæbesyderi fik han 1712 de samme Privilegier, som allerede vare tilstaaede lignende Anlæg i Kjøbenhavn og Bergen. Derhos gaves der i Christiania i Begyndelsen af attende Aarhundrede Tobakspinderier af ikke ringe Betydning, «hvorved, heder det, Landets egne Fattige fra unge Børn af udaf begge Kjøn bleve employerede, ja efter nogle Aars Forløb egne Indfødte avancerede saavidt, at de forskrevne Mestere fra Holland bleve igjen afskaffede, og hvorved henimod 100 fattige Børn her i Christiania daglig bleve underholdte og opvante til at arbeide for sin Føde, medens de nu (ɔ: 1735) maa gaa og betle».
Christiania rigeste Handelsmænd i Tiden omkring 1700, eller hvad man kunde kalde Stadens Patriciat, vare fremdeles hyppig indvandrede fra Udlandet eller fra Danmark. Den ovennævnte Gerhard Treschow opførte i Aaret 1710 den store Gaard ligeoverfor den nuværende Børs, der senere tilhørte den rige Stiftamtmand Rappe, derpaa Jørgen Pløen og efter ham Kathedralskolen. Treschow døde 1719; hans Formue tilfaldt en Søn, der levede som privatiserende Lærd[3], og en Datter, der blev gift med Hans Trellund, Stiftsprovst i Christiania, siden Biskop i Viborg. Kommerceraad Poul Pedersen Vogt († 1708), den første af dette
- ↑ Gerh. Treschow, der, før han nedsatte sig som Handelsmand, havde studeret i Leiden og været skriver ved Statholderskabet i Norge, var en Raadmandssøn fra Stege paa Møn. Familien har faaet sit Navn ved en Accomodation af Navnet paa Gerh. T.s Bedstefaders, en Træskomagers (i Nestved), Haandverk. Fra Gerh. Treschows Broder, Generaltoldforvalter i Throndhjem Herman Treschow, nedstammer den i 1812 adlede, for Tiden i alle tre nordiske Riger blomstrende Gren af denne mærkelige Familie. Se herom Danmarks Adels Aarbog for 1889.
- ↑ Herom findes en Fortælling i L. Daaes «Norske Bygdesagn», 2den Udg., S. 78.
- ↑ Om denne Mag. Johannes Treschow se Theologisk Tidsskr., udg. af Caspari m. Fl., VII, S. 384, samt Norsk hist. Tidsskrift, III, S. 82.
