at deponere,[1] maatte han gjøre et Besøg i Hjemmet, hvor Moderen allerede for to Aar siden var bleven Enke. Han drog nordover, saa underveis Levanger Marked og gjestede Prestegaardene i Beitstaden, Fosnes og Brønø. I Barndomshjemmet var hans Ophold lidet glædeligt; Moderen sad i smaa Kaar, og Morbroderen, Sorenskriver Bjørn Ursin i Vesteraalen, den eneste Slægtning, af hvem han havde troet at kunne paaregne Hjelp, var ogsaa just død. Tredive Daler var alt, som Schøning kunde medbringe, da han i Pintsen Seilede med en Nordlandsjægt til Bergen, og da han efter tre Ugers Ophold der og en ny Søreise endelig naaede Kjøbenhavn, vare de tredive Daler svundne ind til fjorten. Fem Daler gik med til Depositsen (31te Juli), men en Condition hos en Borger ydede dog nogen Hjelp; efter nogle Maaneders Forløb fik han Communitetet og Regentsen, hvortil Throndhjems Skoles Dimittender havde en Forret,[2] og endelig ved Rector Dass’s Indflydelse tillige et Stipendium af 15 Daler om Aaret.[3]
- ↑ Foruden Schøning dimitteredes af Benjamin Dass i dette Aar tretten andre, blandt dem Peder Ascanius, senere Professor i Naturhistorie og Mineralogi ved Kjøbenhavns Universitet og tilsidst Berghauptmand nordenfjelds, samt Mentz Rynning, Terents’s Oversætter, senere Schønings Collega ved Throndhjems Skole og omsider Sogneprest til Vinger. I det følgende Aar dimitteredes den siden høit ansete Prest Hans Steenbuch (egentlig Leganger), den egentlige Forfatter til Jessens store Bog „Det Kongerige Norge“.
- ↑ Dansk historisk Tidsskrift, 3 R. III, S. 87, 209.
- ↑ Her standser det paabegyndte autobiographiske Udkast, som jeg i sin Tid har meddelt i Norsk hist. Tidsskrift, I, S. 511—513.
