10
heimearchivar og kongelig Historiograph. Det er endnu ikke blevet paavist, hvilke Grams Forbilleder have været, og hvorfra han har modtaget Impulserne til sin banebrydende Virksomhed som dansk Historiker, men det ligger nær at antage, at han har været paavirket af Du Canges, Bayles og Leibnitz’s Arbeider. Det var denne sidste, som udtalte og gjennemførte den store Sandhed, at Historien alene hviler paa Kildernes Vidnesbyrd,[1] og det var dette Princip, der ogsaa laa til Grund for hele Grams Forskning. Men Gram var af dem, hvis Pen ikke sættes i Bevægelse uden ydre Foranledninger. Den vigtigste af disse blev for ham Stiftelsen af det Kgl. danske Videnskabsselskab, der netop blev grundet i det selvsamme Aar 1742, i hvilket Schøning blev Student, og hvis Skrifter Gram nu berigede med den Række af Afhandlinger, i hvilke „hans kritiske Blik paa Personer og Forhold er endnu mærkeligere end hans Lærdom.“[2]
Et Par Aar efter Videnskabsselskabets Stiftelse grundede Grams ypperlige Discipel Jacob Langebek „det danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog“ og begyndte Udgivelsen af „Danske Magazin““. Dette Tidsskrift er epochegjørende i vor historiske Literatur. Indtil denne Tid havde der mellem Historikerne ikke fundet noget egentligt Samarbeide Sted, de yderst faa, som syslede med historiske Studier, havde hver for sig kun tænkt paa sine egne literære Planer, nu først be-
- ↑ Didici in mathematicis ingenio, in natura experimentis, in legibus divinis humanisque auctoritate, in historia testimoniis nitendum esse. (Gottfried Wilhelm, Freiherr v. Leibnitz, eine Biographie von G. E. Guhrauer, II, S. 73).
- ↑ C. Paludan-Müller, De første Konger af den Oldenborgske Slægt, S. 377.
