Side:Daae - Gerhard Schøning.djvu/23

III. Schøning bliver Rector i Throndhjem og drager til Norge i Følge med Suhm. Dennes Giftermaal med Karen Angell. Schønings Tiltrædelsestale. Studier og Samliv med Suhm. Deres „Forbedringer til den gamle danske og norske Historie“. Rivninger mellem Schøning og Biskop Nannestad.

Benjamin Dass havde nemlig, skjønt endnu i sin kraftigste Alder, faaet Lyst til at trække sig tilbage i Privatlivet, idet „adskillige tilstødende Fortrædeligheder“^[1] havde gjort ham „kjed af Skoleembedet“. Som det synes, faldt heller ikke Frederik Nannestad, der i 1748 var bleven Biskop, i Dass’s Smag som Skoleephor,^[2] og da Rectoren var ugift, blev det ham ogsaa lettere at bære en Formindskelse i Indtægter. Formen for Datidens Pensionering var som oftest den, at den Aftrædende fik Lov til at „oplade“ sit Embede for en af ham selv foreslaaet Eftermand og enedes med denne om en Deling af Indtægterne, eller ogsaa blev affunden med en Afstaaelsessum engang for alle. Det var altsaa et Slags Salg. Dass ønskede Schøning til sin Efterfølger og drog derfor i Slutningen af 175O ned til Kjøbenhavn for at søge om at maatte aftræde Rectoratet til denne. Dette blev indvilget af Kongen, der siden 1739 havde forbeholdt sig selv de høiere Skoleembeders Besættelse, og

1. Suhm, Saml. Skr. VI, S. 33. I sin latinske Biographi af Schøning bruger Suhm Udtrykket „maximis laboribus taediisque fractus“.
2. Man bemærke hans satiriske Ytringer om Nannestad i et Brev til Biskop Hersleb, trykt i L. Daaes Thj. St. geistl. Historie S. 235 flg.