Det var derfor en heldig Forandring, der indtraadte i 1758, idet Nannestad forflyttedes til Christiania og Johan Ernst Gunnerus blev Biskop i Throndhjem. Allerede Schønings og Suhms Samvirken i Norges dengang nordligste Stad var noget enestaaende og forunderligt, hvortil vor Historie intet Sidestykke kan fremvise, og nu vilde Lykken, at Gunnerus netop skulde blive Biskop i den samme By. Som bekjendt var Gunnerus en usædvanlig livlig og mangesidig Aand, han havde i tretten Aar studeret og doceret udenlands og vundet et Navn ved sine theologiske og philosophiske Arbeider, samt en Tid været en meget anseet academisk Lærer i Kjøbenhavn. Neppe var han kommen til Throndhjem, førend han med sin „brændende Iver for Norges Ære“, som Suhm udtrykker sig, af sin hele Sjel begyndte at virke for den samme Tanke, som Schøning for nogle Aar siden havde udtalt i sin Tiltrædelsestale, nemlig at vække videnskabelig Interesse og Sands for Lærdom tillive i Fødelandet.
Side:Daae - Gerhard Schøning.djvu/33
Denne siden er korrekturlest