31
hjem, vil man finde flere mindre Arbeider af ham. Et af dem (II, S. 351—76) indeholder „Anmærkninger og Erindringer ved det over Norge nylig udgivne Kart“ (Pontoppidans) og vidner ligesom det i 1751 udgivne Skrift om det fortroligste Kjendskab til Fædrelandets Geographi. I det samme Bind (II, S. 95—157) har han givet en Bearbeidelse af Quirinis Skibbrud og Ophold paa Øen Rest i Lofoten 1432; Denne Skildring, som særlig maatte interessere Schøning, da den angik en Egn saa nær hans Fødested, er som bekjendt en af de meget faa Reisebeskrivelser, der belyse Norges Tilstand i Middelalderen og derfor et høist værdifuldt Stykke. Schønings øvrige Bidrag i disse Skrifter vidne nærmest om en levende Interesse for de norske Næringsveies, særlig Agerbrugets, Fremme. Det var just paa denne Tid, at Landøkonomien begyndte at faa en Literatur, „Danmarks og Norges økonomiske Magazin“, (I—VIII, 4to, Kbh. 1757—1764) var netop begyndt at udkomme, en Række Forfattere af større og mindre Fortjeneste optraadte i dette Fag, og selve Regjeringen søgte, paavirket af Datidens physiokratiske Anskuelser, at fremkalde Rydninger og Colonisationer i de norske Almindinger.[1] Allerede til en af Broderen Claus Ursin Schøning i 1754 udgiven latinsk Afhandling om Norges Bekvemhed for Agerbrug[2] havde Gerhard Schøning givet Bidrag. I
- ↑ Jeg kan herom henvise til mine tidligere Meddelelser i Norsk historisk Tidsskrift, IV, S. 503 flg. og de der citerede Skrifter.
- ↑ Denne Schønings Broder, hvem han ogsaa i sin Tid havde undervist, var, medens han „laa som Student ved Acadamiet“, Assistent hos E. J. Jessen-Schardebøll, der ved den Tid med større literær Ærgjerrighed end videnskabeligt Talent samlede Materialier til et stort Verk over Monarchiets, først og fremst Norges, Geographi. C. U. Schøning udarbeidede ogsaa selv en Afhandling „Tractatus
