Side:Daae - Gerhard Schøning.djvu/36

Denne siden er korrekturlest

32

1758 havde han selv anonymt ladet trykke i Kjøbenhavn et Skrift om „Agerdørkningens mulige Forbedring i Norge“ (64 S. 8vo), hvilket i ethvert Fald vidner om grundig Tænkning over Emnet og Stræben efter at betragte det med en Historikers Øine.[1] Nu meddelte han i det Throndhjemske Selskabs Skrifter „Beretning om Uaar og Misvext, særdeles i Throndhjems Stift“ (I, S. 129—162) samt „Betænkning om offentlige Forraads-Huses Opretning og Indretning i Norge“, en Tanke, der senere, som bekjendt, optoges og gjordes til Virkelighed paa de mange Steder i vort Land, hvor de for sin Tid hensigtsmæssige og velgjørende Kornmagaziner bleve stiftede. Til denne Række af Skrifter kan ogsaa henregnes hans „Beretning om det Meldalske eller Løkkens

    Oeconomico-Physicus de habitu Norvegiae ad agriculturam“, der udkom i Kjøbenhavn 1754, ved hvilken han (ifølge Jessen, Det Kongerige Norge, I, S. 133) „banede sig Vei til at blive Sorenskriver over Salten i Nordlandene“. Afhandlingen er forlængst bleven yderst sjelden, men har endnu nogen Interesse. Jeg benytter Leiligheden til at gjøre opmærksom paa en formentlig Feil deri, der er gaaet over ogsaa i andre Skrifter, saaledes i F. V. Mansas Bidrag til Folkesygdommenes Historie, S. 75. Pag. 39 citeres nemlig en i et gammelt Missale fra Thoten anført Beretning om en Pestepidemi, saalydende: Pestis, ultimis diebus Septembris hic incipiens, sex duravit hebdomadas, guo toto tempore perpetuo pluebat. Dette er af Meddeleren uden videre henført til 1350, til den sorte Død. Men da der ikke er paavist nogen Hjemmel til saadan Henførelse i selve det nu vistnok ikke mere existerende Missale, ligger det meget nærmere at henføre Beretningen til de langt senere Epidemier i det 16de Aarhundrede, om hvilke der ogsaa tales i andre Missale-Antegnelser, f. Ex. i de af mig i Norsk historisk Tidsskrift, IV; S. 491—498 meddelte. Ifald C. U. Schøning havde Ret, maatte vi her have et Brudstykke af en middelaldersk Krønike, hvad der dog er ganske usandsynligt. Det kan ogsaa bemærkes, at det i andre Beretninger om den sorte Død netop anføres, at den var ledsaget af stærk Tørke.

  1. Denne Afhandling blev senere (1819) optrykt i Saga, et Fjerdingaarsskrift, udg. af Joh. Storm Munch, II, S. 359—418.