36
Byen,[1] ja besad endog et lidet af ham selv opdyrket Landsted, Schøningdal.[2] Hans Syslen med Byens Fortid havde knyttet Baandet endnu fastere.
At dog dette løstes, blev nærmest foranlediget ved Suhms Bortflytning fra Throndhjem. Hvor fordelagtigt dennes Giftermaal end havde været, slap han dog ikke fri for de Ubehageligheder, som Svigersønner af Profession undertiden maa finde sig i. I Begyndelsen af hans Ægteskab med Karen Angell levede endnu Svigermoderen, Sara Collett, af den bekjendte Christianiensiske Patricierfamilie. Hun, der forekom Suhm at være „sparsommelig og noget hastig“, sad i uskiftet Bo, og dertil kom, at hendes Svoger, den rige Thomas Angell, som havde været i Compagni med Broderen, fremdeles bestyrede Husets hele Formue. Suhm og hans Frue „maatte tage hver Skilling af hans Haand“, hvilket vedblev ogsaa efter Sara Colletts Død 1756. Dog, Thomas Angell var barnløs og Fru Suhm hans nærmeste Arving, der maatte altsaa holdes gode Miner. Men i Længden lykkedes det ikke Suhm at komme ud af det med den gamle Angell, der ganske vist var en Mand med mange Særheder, og som, da han aldrig kom udenfor det Hus, han beboede sammen med Suhms, sandsynligvis brugte en stor Del af sin Tid til at kritisere de unge Folk. Nok,
- ↑ H. H. Müller, Bemærkninger og Aktstykker, Throndhjems Kathedralskoles Bygninger vedkommende, (Skole-Program for 1857), S. 30. Skolebygningen selv var ved Biskop Krogs egennyttige Færd i Begyndelsen af Aarhundredet bleven helt slet opført. Schøning sees at have tilbudt at sælge sin egen Gaard til Skolelocale.
- ↑ Ved Secularfesten i 1760 i Anledning af Enevældens Indførelse havde Schøning i Egenskab af Historiker bistaaet Magistraten med Arrangementet, hvorfor han som Godtgjørelse havde modtaget dette Stykke Land, som endnu er kjendt under Navn af Schøningdalen. (Mundtlig Meddelelse af Consul Chr. Thaulow i Throndhjem).
