Side:Daae - Gerhard Schøning.djvu/42

Denne siden er korrekturlest

38

de bekjendte Pontoppidaners forskjellig Slægt), var just gaaet over til det theologiske Professorat sammesteds, og Schøning beskikkedes i hans Sted den 22de Februar 1765. Hans Eftermand i Throndhjem blev en dansk Mand, Mag. Søren Peter Kleist, hvis Navn endnu erindres i Throndhjem formedelst et af ham til Byens Tarv stiftet betydeligt Legat. Som det synes, blev der paaheftet Rectoratet en Pension eller Afgift til Schøning eller maaske snarere til Dass.[1]

Vi ville, inden vi følge Schøning til hans nye Hjem i Sorø, nævne nogle af de mærkeligste blandt hans throndhjemske Disciple, af hvilke der i hans fjorten Rectoraar dimitteredes omkring 130 til Universitetet.[2] I 1752 afgik Henrik Tonning, der senere blev Dr. med. i Upsala og Forfatter af naturhistoriske Skrifter, Hans Hammond, Missionshistoriens Forfatter og som Hospitalsprest i Throndhjem Suhms og Schønings Omgangsven, i 1755 Digteren Hans Bull, siden Sogneprest til Klæbo, og Jacob Christian Bie, der efter en Forfattervirksomhed af tvivlsom Hæderlighed og efter mange Eventyr omsider endte i Bengalen, 1761 Lorents Wittrup, tilsidst Sogneprest til Stjørdalen, i hvis Lod det siden faldt at holde Mindetalen over sin Rector i det throndhjemske Videnskabersselskab, 1763 Johan Nordal Brun, 1764 Caspar Borch, senere Schønings Eftermand som historisk Professor i Sorø, 1765 Nils Tønder Lund, bekjendt som Naturforsker, men tillige ved sin bratte Død, idet han, da han skulde drage til Norge forat indtræde i Regjeringscommissionen, forliste paa Søen 1809.

  1. Dette synes at fremgaa af Danske Saml. IV, S. 376. Om Schønings Naadensaar som Rector se Rescript 4de Novbr. 1768.
  2. Man vil finde dem samtlige opregnede i Programmet fra Throndhjems Skole 1855, S. 82—85.