Side:Daae - Gerhard Schøning.djvu/44

Denne siden er korrekturlest

40

strømningen af Studerende hvergang har været for liden, men alle tre Gange har dog Sorø vundet rig Berømmelse gjennem sine Professorers literære Fortjenester. Første Gang møde vi Navne som Meursius, Stephanius, Johan Laurenberg, anden Gang Kraft, Schytte, J. S. Sneedorf, Guldberg, Erichsen og Schøning, sidste Gang Estrup, Hauch, Ingemann, Wilster, Wegener og Steenstrup. Blandt Schønings soranske Colleger har Dr. jur. John Erichsen, Professor i Lovkyndighed 1759—1771, udentvivl været den, hvis Studier frembød de fleste Berøringspunkter med hans egne, og denne lærde Islænding var derhos ogsaa, som Schøning selv, en Discipel af Dass, thi Biskop Ludvig Harboe, Islændingernes trofaste Ven, havde taget ham med sig fra sin bekjendte Kirkevisitats der paa Øen og sat ham i Throndhjems Skole, hvorfra han var dimitteret 1748. Suhm nævner ogsaa Erichsen mellem Schønings Venner. Til disse hørte ogsaa Andreas Schytte, Professor i Sorø 1761-1774, der vandt saa megen Anseelse ved sine Statsvidenskabelige Skrifter. Hans øvrige Colleger vare hans Formand som Professor i Eloqvents og Historie J. C. L. Pontoppidan, der nu var Professor i Theologi og Sogneprest der i Byen, den mathematiske Professor J. Wøldike og den medicinske og naturhistoriske, Holm, hvortil der kom Sproglærere, Ridelærere, Fægte- og Dandsemestere o. s. v.

Freqventsen af Studerende var nu, som altid, ringe. I alle de otte Aar (1765—1773), som Schøning levede i Sorø, immatrikuleredes der tilsammen kun 30 Academister.[1] En af de mærkeligste blandt disse, Johan v. Bülow,

  1. Blandinger fra Sorø, VI, S. 202 flg.