i Sorø, saaledes i 1766 og 1767. Det sidste af disse Besøg kjende vi noget nærmere til gjennem et bevaret Fragment af Suhms Dagbogsoptegnelser. Den 13de Juni 1767 kom Suhm med Familie til Sorø, reiste saa videre ned til Holsten, Hamburg og Lübeck (hans eneste Udflugt udenfor Danmarks og Norges Grændser), men kom i Slutningen af August atter til Sorø, hvor han opholdt sig en Stund.[1] Dass flyttede 1769 selv til Sorø, hvor han tog Bolig i sin kjære Discipels Hus,[2] og forblev der, indtil Schøning 1773 brød op for at reise til Norge.
Imidlertid havde saavel Schøning som Suhm alvorlig arbeidet paa sine Hovedverker. Schønings ovennævnte, allerede i Throndhjem forfattede Afhandling om de Gamles Kjendskab til Norden var et Forarbeide til hans Norges Historie. Den fra Norge nedsendte Afhandling var imidlertid kun første Del af hans Fremstilling af dette Emne, idet den standsede ved Ptolemæus, men nu kom Fortsættelsen, der ligeledes fandt sin Plads i det danske Videnskabsselskabs Skrifter.[3] Hertil kom endvidere en særskilt Afhandling om Darius Hystaspis’s Tog mod Skytherne,[4] og en ny Fortsættelse om de Gamles Kjendskab til Norden, for hvilke Procop lagdes til Grund. Dette sidste Stykke udkom først efter Schønings Død.[5] Disse Arbeider vakte megen Opsigt i Tydskland. A. L. Schlösser, der, som ovenfor anført, benyttede Schønings Ungdomsarbeide over Norges gamle Geogra-
