49
ganske uformodet kunne have vundet et større Udbytte i dette for sit Fag, f. Ex. den svenske Lærde Sparfwenfeldt, der under den skaanske Krig som Krigsfange kom til at henleve otte Maaneder i Norge og derfra medførte ret vigtige haandskriftlige Berigelser for sin berømte Samling,[1] og en anden Svenske, Professor Kalm fra Åbo, der i sin amerikanske Reise har givet vigtige Oplysninger om Vestlandets Tilstande og Vilkaar ved Aar 1747.[2] Mag. Melchior Ramus’s allerede ovenfor berørte Reiser i geographisk Øiemed ere altfor lidet bekjendte, men dog mærkelige som henhørende til de ældste i saadant Øiemed. I 1689—1690 havde Arne Magnussen bereist endel af Norge lige op til Throndhjem[3] for at samle historiske Kildeskrifter og Documenter og ført mange saadanne med sig, der senere forgjeves forlangtes tilbage.[4] I den første Halvdel af det attende Aarhundrede havde en lærd Svenske, Browallius, siden Biskop i Åbo, besøgt Norge, især i mineralogisk Øiemed, og forfattet en udførlig Beskrivelse over sine Reiser der, som dog aldrig blev udgiven og nu formodentlig er tabt.[5] Senere havde den berømte Oeder i
- ↑ Den 25de Febr. 1678 forlod han Skien, hvor han erhvervede sig en Codex af Gulathingsloven, for at „resa til Sueriget igen“. R. Nyerups Reiser til Stockholm i Aarene 1810 og 1812, S. 141. Se forøvrigt om denne vidtbereiste Mand J. H. Schrøder, Itinera et labores J. G. Sparfvenfeldii, Diss. Ups. 1830, Delag. Archivet VI, S. 162, 164, Allen, Aktstykker til Christian II’s og Frederik I’s Historie, Fortalen S. XVIII, Carlsson, Sveriges Hist. II, S. 310, samt Sv. Biogr. Lex. XV, S. 153 flg.
- ↑ P. Kalm, Resa till Norra Amerika. Sthlm. 1753. I, S. 42—138.
- ↑ Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed, III, S. 18.
- ↑ P. A. Munch i Literaturtidende, udgivet og forlagt af Johan Dahl. Chra. 1845—1846. S. 47—48, samt Chr. Lange, De norske Klostres Historie, 1ste Udg. S. 8—9.
- ↑ I Langebeks utrykte Breve til Carl Deichman (Deichm. Bibl. Mscr.
