2
Vicepastoren i Buksnes, Hr. Leonard Sidenius,[1] en født Jemte og oprindelig vistnok svensk Student. I denne Prests Hus tilbragte Gerhard Schøning omtrent fem Aar, læste Latin og begyndte paa Græsk og Hebraisk, men hans Fremgang synes, efter hvad han selv fortæller, endnu ikke at have været synderlig stor. Han blev ogsaa, i en Alder af femten Aar, confirmeret af Sidenius, altsaa ikke længe efter, at Confirmationen ved Forordningen af 13de Januar 1736 var indført i den dansk-norske Kirke. Derefter lode Forældrene ham skifte Lærer og sendte ham i 1737 til Vaagen igjen, til Sognepresten der, Hr. Elias Schøning, der var den unge Schønings nære Slægtning, idet han baade var hans Faders Broder og gift med hans Moders Søster. Denne Hr. Elias „havde Navn for en lærd Mand og var stedse vant til at have fremmede Børn at oplære“; selv var han barnløs. Det blev kun en kort Tid, som Gerhard Schøning kom til at tilbringe i Hans Egedes gamle Prestegaard, da Farbroderen døde allerede om Høsten 1738,[2] men han gjorde her gode Fremskridt, thi „Hr. Elias var meget stærk i det latinske Sprog, men ogsaa i gode Prygl, som han efter de Tiders Maade var meget rund i at uddele.“ Gerhard Schøning kom saa hjem i en for en kort Tid og underviste, saa godt han kunde, to yngre Brødre, indtil Forældrene bestemte sig til at sende ham til Throndhjems Skole.
- ↑ Buksnes var et af de Throndhjems Domcapitel underlagte Kald; Domkirkens residerende Capellan var i Navnet Sogneprest og holdt en „residerende“ eller Vice-Pastor som Vicarius. Om Hr. Leonard Sidenius se H. Hammond, Den Nordiske Missions Historie, S. 851–854. Suhm (Saml. Skr. VI, S. 30) fortæller, at Schønings Fader selv var en velstuderet Mand og sin Søns første Lærer, hvilket neppe er rigtigt, da Sønnen selv ikke omtaler det.
- ↑ Erlandsen (l. c. S. 93) har urigtigt 1739.
