79
det derimod en anden Beskaffenhed: det laae midt imellem Norge og Sverrig; og ingen kiærte sig i lang Tiid derefter. Vel synes det, af endeel Omstændigheder, som Harald Haarfager skulde have underlagt sig Jamteland: der talesi hans Tiid om en Vedorm, Herse eller Høvding i Jamteland, som skal have været en Søn af Rognvalld, men Sønnesøn af Ketill Raum; man nævner os ogsaa en Jarl i Jamtaland, liigeledes i Kong Haralds Tiid, ved Navn Kiallak, hvis Dotter blev givt med Ketill Flatnefs Søn Biørn: men Jarl i et Land tilkiændegiver Regieringens Førelse paa en andens Vegne; og naar saa var i Jamteland, paa hvis da riimeligere, end paa Kong Haralds? Men dette afgiør ei Sagen. Bemeldte Vedorm siges paa et andet Sted, at have været Vemund den Gamles Søn, ventelig i Sogn, og en riig Herses som af Frygt for Kong Haralds Overmagt, rømte over til Jamteland, hvor han opryddede endeel Marker, og fæstede der Boepæl. Denne Vemund har altsaa ei været Jarl eller Herse i Jamteland, sat dertil af Kong Harald, men kun een af de anseeligste Mænd i Landet; og i Navnet Jamteland, hvor forbenævnte Kiallak, var Jarl, troer jeg at der stikker en Feil. Jamtaland er uden Tvil sat for Iraland; dette giver Navnet Kiallak tilkiænde, som synes meere at være Irrskt end Norsk. Det er derfor uvist, om Kong Harald har nogensinde enten havt, eller tileegnet sig, nogen Ret til Jamteland; Jamterne synes heller at have en Tiid lang været et Slags friet Folk, i samme Tilstand omtrent, som Iisland i de første Tiider, og ei staaet under Naboe-Kongerne, men dog havt Omgang og Handel med de Norske, især med Thrønderne. Denne deres Handel paa Norge, og Thrøndernes i Jamteland, satte Kong Hagen paa en sikker og ordentlig Fod, ved at forskaffe de Handlende Sikkerhed, og indrette ordentlige Markeder; han vidste dernæst ved Foræringer, ved Æres Beviisninger, ved Løfter og Tienstvillighed, at skaffe sig de mægtigste og anseeligste Mænd i Jamteland til Venner; desse søgte derfor flittig til hans Hof i Throndhiem, hvor Kong Hagen som oftest opholdt sig, efterat Riiget var sat i Sikkerhed for Kong Ericks Overfald; og de bleve der imodtagne med den Belevenhed, hvorved Kong Hagen vandt og indtog alle. Paa denne Maade vandt han nu ogsaa sit Øiemeed i Hensigt til Jamteland. Kong Hagens milde og kloge Regiering blev Indbyggerne den kraftigste Opmuntring, heller at foreene sig med de Norske, fra hvilke de desuden nedstammede, end med de Svenske; de gave sig derfor under hans Lydighed, svore ham deres Troeskab, og forbunde dem til at betale ham Skat. Dette Exempel havde den Virkning blandt Helsingerne, at saa mange af dem, som havde deres Herkomst fra Nordmændene, tilsagde liigeledes Kong Hagen deres Troeskab og Lydighed, hvilken derimod, for dem saavel, som for Jamterne, lod forfatte visse Love og en Lands Ret, hvorved deres Sager for Fremtiiden kunde sættes i en retskaffen og ordentlig Forfatning.
