Denne siden er korrekturlest
85
| deres Bopæle, ligesom i Upland i Sverrig, ei at tale derom, det de Norske i et vist gammelt Vers kaldes Helgelændernes Børn.
Alt dette mener jeg nu kan være tilstrækkelig Grund for at stadfæste, hvad tilforn er anført, og for at bevise de Slutningers Rigtighed, som heraf kan udtrækkes, nemlig disse: At den Nordenfjeldske Del af nuværende Norge, særdeles Throndelagen og Helgeland, er af de egentlig saakaldte Norske, jeg mener dem, som i Selskab med de Svenske komme ind i Norden, først bleven beboet.“[1] — - — — |
hellige Jord, paa hvilken Stammen, efter at have i flere Menneskealdre vandret ustadig om, allerførst fandt et fast Tilholdssted, hvor den trygt kunde bygge sin Arne og uforstyrret tilbede sine fædrene Guder. Haalogaland i Norge benævntes ligesom Upland i Svithjod i de ældste Tider fortrinsvis Mannheimr, det er Mændsnes — Folkets — Hjem, og ligesom Ynglingernes gudebaarne Æt efter Sagnet stammede fra Sviarnes Mannheim, nemlig det svenske Upland, saaledes udsprang Lade-Jarlernes Æt, der i Anseelse vel kunde jævne sig med hin, fra det norske Mannheim, fra Haalogaland, hvor dens første Stamfader Sæming, Odins Søn, skulde have hersket. Haalogaland var altsaa med Hensyn til Norge ikke alene den norrøne Stammes, men ogsaa Asatroens første Hjem, og det er uden Tvivl med Antydning heraf, at Nordmændene i et Oldtidskvad kaldes Haaleygerues Sønner.
„Men snart bleve uden Tvivl, da flere Fylker vare indvandrede, Throndheims frugtbare Dale, indbyrdes forbundne ved den store Fjord, Stammens Middelpunkt. Langt ned i Tiden, længe efter at Norge var blevet et samlet Rige, ansaaes endnu Throndheim for dettes Hovedstyrke, der med et Slags Ærefrygt betragtedes af det øvrige Land.[2] — - — — |
