5
Videnskabsmand hørte han til den i hans Tid talrige Klasse af Lærde, der befandt sig bedre ved at læse, end ved at Skrive, og glædede sig mere ved at besidde og samle Kundskab, end ved at udbrede den gjennem literære Arbeider. Intet var ham imidlertid kjærere end at bistaa Andre ved deres Verker, en Redebonhed, hvorpaa han i en senere Periode af sit Liv aflagde mange Beviser.
Der rørte sig derimod hos Dass en stærk Uvilje imod alt, hvad der forekom ham at være Hulhed og Skin. Hans Domme om Samtiden og dens Mænd udmærkede sig ved et ægte satirisk Salt, der gjorde hans Brevstil mere end almindelig interessant. Det er ogsaa som Brevskriver, at han har faaet en Plads i Literaturen. Bekjendte ere især hans Breve til Suhm, der, som Nyerup allerede har bemærket, „give en Sammenhængende Udsigt over det danske lærde Væsen“ i en Række af Aar.[1]
Det er fra Suhm, med hvem Dass stod paa en meget fortrolig Fod, at man egentlig kjender ham. Vi skulle anføre nogle af Suhms Ytringer om ham. „Magister Dass knurrede ofte paa mig, satte mig ofte tilrette, modsagde mig og mine Tilbøieligheder ofte, men forsvarede mig som en Løve, naar jeg var fraværende. Dersom jeg havde gjort en Ugjerning, vilde jeg have taget min Tilflugt til ham, betroet mig ham; han havde skjældet mig ud, kaldet mig Bestia, qui, med hvilket Tilnavn han beærede dem, hvis Gjerninger mishagede ham, men han havde taget sig af mig og søgt at redde
- ↑ Suhm, Saml. Skr. XV, S. 189–305. Selvfølgelig maatte, dengang disse Breve aftryktes, Adskilligt udelades. Skulde nogen vide, om Originalerne til disse Breve ere bevarede, og hvor?
