Da saaledes Hovedpunkterne i det Throndhjemske, Staden
og Stenviksholm, vare vundne, kom Raden til Landdistrikterne.
Indhered blev „thinget“ under de Svenske af en dansk eller
norsk Mand, Peder paa Egge, der strax havde sluttet sig til
dem; forresten „droge ogsaa endel Klerker og Kjøbstedmænd
om i Lenene og thingede med Bønderne, at de skulde falde
fra“. Hertil har Almuen vistnok været saa meget villigere,
som Evert Bild, der siden 1556 havde været Lensmand, ikke
var afholdt, men havde plaget Bønder og Presteskab med
overdreven Skydsfærd og Gjesteri og uretmæssige Afgifter.
Geistligheden havde (1559) havt Sendebud nede i Danmark
(blandt dem Claudius’s Ven Mag. Christopher) for at klage over
ham, ja selv den loyale Biskop Hans Gaas var bleven chikaneret
af Evert, der endog havde ladet sin Brutalitet gaa ud
over Bispinden.
Raden kom nu til Helgeland, der ligesom det øvrige Nordland (med Finmarken) hørte under Bergenhus Slot. Peder paa Egge og Mag. Christopher Henrikssøn bragte Helgeland til Underkastelse under de Svenske endog uden Krigsmagt. Almuen i de tre store Prestegjeld, hvori hele Helgeland da var delt, nemlig Alstahaug, Brønø og Rødø, synes paa sine Bygdething at have udvalgt tolv Fuldmægtige til at handle paa dens Vegne[1]; i det mindste udtale de tolv, at de handlede „paa menige Mands Vegne, som i dette Fogderi boende ere“. De 12 Mænd sammentraadte den 5te April 1564 paa Nord-Herø (i det nuværende Herø Prestegjeld, da hørende til Alstahaug). Mellem dem vare først Distriktets tre Sogneprester, der tillige vare Medlemmer af Throndhjems Domkapitel, og derhos ni andre Mænd, rimeligvis de rigeste Gaardeiere, Fiskeværeiere o. s. v.; om en Del af disse sidste lade Navne som Holst, Skriver o. s. v. formode, at de have været indflyttede
- ↑ Sammenlign Erik Munks Befaling (i det følgende) til Almuen i Nordmøre om paa sine Thing at udvælge tolv Fuldmægtige.
