Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/104

Denne siden er korrekturlest
104

Holbergs Søstersøn, ja endog at have „studeret under hans Anførsel,“[1] men der er Grund til at tro, at dette ikke er sandt. Derimod er det sikkert nok, at den Søsterdattersøn af Holberg, den siden som Lærd og som Rektor i Bergen bekjendte Hædersmand Fr. Chr. Holberg Arentz, der blev Student 1751, har kjendt sin berømte Frænde,i dennes sidste Aar, men det fortælles, at Arentz ikke skal have rost sin Grandonkels Elskværdighed. Arentz, der først døde 1825, var forøvrigt en af de allersidste, der personlig erindrede Holberg. Det var i sin Tid Skik, at unge Mennesker, især naar de reiste udenlands, anmodede berømte Mænd om at skrive i deres Stambøger. J en eneste saadan Bog har jeg ogsaa fundet Holbergs Navn, men hvad han skrev var, som det kunde ventes, yderst tørt.[2] En Mand, hvis Forhold til Holberg det skulde være interessant nærmere at kjende, men. hvis Levnet desværre i det Hele er lidet oplyst, er Fredrik Christian Eilschow, en ung Philosoph, der, skjønt bortreven ved Døden kun 25 Aar gammel (1750), ikke destomindre har en Plads blandt Aarhundredets mærkeligste danske Forfattere. Han beundrede selv Holberg, men denne skal ikke have vist Eilschow nogen Godhed.[3]

Jeg er ovenfor kommen til at omtale Slægtninge af Holberg. Mod disse viste han sig kold og havde næsten aldeles afbrudt al Forbindelse med dem, saa at der ikke er nogetsomhelst Spor til, at han bekymrede sig om dem. I sit Testament udtalte han ogsaa ligefrem, at det var ham uvitterligt, hvorledes deres Forhold og Vil-

  1. Worms Lexikon, III. S. 524.
  2. Nobilissimo D. Petro Herslebio peregre eunti fausta omnia apprecor
     Hafn. die 28 Mart. L. Holberg.
      1752.

     (Herslebs Stambog paa det st. Kgl. Bibl. i Kjøbenhavn).
  3. En ellers vistnok ganske overseet Notits herom forekommer i G. L. Badens Bidrag til (Faderen) Jac. Badens Levnet &c. Kbh. 1800. S. 13.