i halvandet Aar i Paris, i Begyndelsen ensomt og uden anden Omgang end de Studenter, med hvem han ganske tilfældig kom i Berøring, siden derimod i et muntrere Samliv med forskjellige danske og norske Landsmænd, deriblandt et Byesbarn og Skolekammerat, Bergenseren Michael Røg, der havde vundet Anseelse som Medaillør. En stor Del af sin Tid tilbragte Holberg med Læsning paa de offentlige Bibliotheker.
Fra Paris drog han i 1715 til Rom. Af Sparsommelighed laante han Michael Røgs Pas og reiste altsaa under hans Navn. Med Forbauselse gjorde han Bekjendtskab med Sydfrankrige, der var som en helt ny Verden for ham, og især blev han forundret over Synet af Marseille, den livlige Søstad med Østerlændinger, Galeislaver og Skibe i Hobetal. I Genua blev han liggende syg af Feber, men kom sig igjen og sejlede saa videre til en anden italiensk Søstad, hvorfra han gik tilfods til Rom. Efter at have overvundet et Tilbagefald af sin Feber, gjorde han da efterhaanden Bekjendtskab med denne den mærkeligste af alle Byer, saa to Gange Pave Clemens den Ellevte, krøb op ad den hellige Trappe, hørte Prækener og besaa Kirker og andre mærkelige Bygninger, besøgte Theatre o. s. v. Men for sine Studeringer synes han ikke at have udrettet, hvad han kunde ønske i den Vinter (1715—1716), som han tilbragte i Rom; thi paa Bibliothekerne stode fordetmeste netop de Bøger, han forlangte, paa den bekjendte Liste over „forbudne“ Skrifter. Tilbageveien til Paris lagde Holberg over Florents, fremdeles som Fodgjænger, og derfra over Apenninerne til Bologna og Turin. Fra Paris, hvor han tilbragte en Maaned, kom han til Amsterdam, hvor hans Feber, der paany havde meldt sig, paa en eiendommelig Maade blev helbredet af en der bosat Bergenser, Adrian
paa at komme til at tale som indfødte Parisere, men „saasom de samme Personer siden begge bleve Amtmænd udi Island“, kom det dem ikke til stor Nytte.
L. Daae: Ludvig Holberg.
