omtrent hundrede Aar efter Christus, og som har efterladt et anskueligt, men sørgeligt Billede af sin fordærvede Samtid. Den sjette af Juvenals Satirer, Digte, rens største og mest navnkundige Arbeide (regina satirarum), revser de forfærdelige Laster, som gik i Svang hos de fornemme Romerinder. Skjønt ganske vist Datidens danske Kvinder vare himmelvidt forskjellige fra den romerske Kejsertids Damer, tog dog Holberg dette Digt som Forbillede for sin første Satire eller Skjemtedigt, hvilket han til stor Forbauselse for sig selv gjorde færdig paa ganske faa Dage, men for det første ikke udgav. En Ven gjorde ham nemlig opmærksom paa, at det vistnok var vittigt og morsomt, men at der var adskillige Fejl mod Versemaalet.
Den unævnte Vens Raad tog Holberg til Indtægt og gav sig derpaa ifærd med det første af de Digterværker, der have gjort hans Navn udødeligt, Peder Paars. Det udkom stykkevis, i Hefter, Begyndelsen 1719, Resten i Løbet af 1720, under Titel af „En sandfærdig ny Vise om Peder Paars, som gjorde en Reise fra Callundborg til Aars, skreven til Lægedom, Trøst og Husvalelse for alle gode Folk, som lide Kors og Modgang her i Verden af Hans Mikkelsen, Borger og Indvaaner i Callundborg med skjønne Anmærkninger“ o. s. v.
Digteren begynder vistnok med at sige Læseren, at Peder Paars’s Levetid falder hundrede Aar tilbage i Tiden („tre Aar før Kalmar-Krig“), men i Virkeligheden er det Samtiden, der skildres. Helten[1] er en nogenlunde velstaaende Handelsmand i Kallundborg, besvogret med Herredsfogden og Ven af en Præst, og overmaade
- ↑ Navnet Peder Paars (Pors, Pose) synes allerede tidligere i den danske Folkebevidsthed at have spillet en Rolle som en komisk Figur. I en Komedie fra Slutningen af det syttende Aarhundrede forekommer saaledes de Linjer:
Ei nogen vil dog saa forringe min Respekt,
En maatte tro, jeg var udaf Per Poses Slægt.Se herom Danske Samll. 2 R. II. S. 243.
