sets „Fruentimmer“[1] (Datidens Udtryk for hvad vi kalde „Damer“) have Kammerpige, Pernille. Men hvor fornem man end yndede at være, saa er det dog vift, at der i hine Dage fandt en ganske anden Fortrolighed og et helt andet nært Forhold Sted mellem Herre og Tjenere. Herpaa giver hvert af Holbergs Stykker Beviser nok, thi i Regelen hænger den hele Intrige sammen hermed.
Holbergs første Stykke, „den politiske Kandestøber“, er henlagt til den tydske Fristat Hamburg. Dette er vistnok skeet ikke alene af den Grund, at netop Hamburg, hvor Kommune og Stat faldt sammen, kunde antages at være rig paa saadanne Personer som Mester Herman, men ogsaa af Forsigtighed, for at undgaa Hentydninger til hjemlige Forhold, om det end vistnok er dem, han tilsidst tænker paa. Det er ligesom i „Don Ranudo“, hvor Handlingen for et Syns Skyld er henlagt til Spanien. Kandestøberens Bedrifter maa tænkes at foregaa i Begyndelsen af den spanske Sukcessionskrig, thi man hører om Prinds Eugens Felttog i Norditalien. At den lavere Borgerstand i Hamburg kan have havt adskillige Personer som Kandestøber Herman, er ikke usandsynligt, thi der havde virkelig nylig været alvorlige Stridigheder mellem Smaaborgerne og det regjerende, pengearistokratiske Raad. Mærkes maa den Indflydelse som man ser, at Aviserne, skjønt de dengang vare i sin Barndom, allerede da udøvede ogsaa i lavere Kredse. En anden Kilde, hvorfra Herman øser sin Visdom, er, som man vil erindre, „den politiske Stokfisk“. Dette maa paa
- ↑ „Frauenzimmer“ betyder egentlig Samlingen eller Indbegrebet af et Hofs Damer; først senere begyndte man at kalde den enkelte (fornemmere) Dame et Fruentimmer. Endnu i Jakob v. Tybo bruges „Fruentimmeret“ i sin kollektive Betydning. Man erindre, at Jesper siger til Tybo (Act. 2, Sc. 2): „Kan Herren ikke erindre, da Herren dansede, hvilken Smilen og Hvidsken der strax blev mellem Fruentimmeret?“
L. Daae: Ludvig Holberg.
