Klim. Det er det eneste af Holbergs Digterverker, hvor Handlingen for en Del er henlagt til Norge, Helten er nemlig en ung Nordmand,[1] født i Bergen, hvorhen han i 1664 vender tilbage fra Universitetet med gode Examina, men uden Penge. Da han foreløbig Intet kan faa at bestille, anvender han Tiden til Undersøgelse af Omegnens Naturforhold, og især bliver han opmærksom paa en Hule ved Forstaden Sandvigen i Fløifjeldet„ (en Fordybning her paavises ogsaa endnu, men er nu saagodtsom forsvunden formedelst et Veianlæg). Denne Hule, som antages for at være bundløs, og som udsender en paafaldende Luft, vil han undersøge, opmuntret dertil af de lærde Mænd Abelin og Conrektor Edvardsen. Han lader sig derfor med en Baadshage i Haanden hejse ned, men Rebet gaar itu, og Nils styrter i Dybet. Omsider opdager han, at han er kommen til en helt ny Verden, da han ser en ny Sol og nye Himmellegemer, Jorden er altsaa hul. Under sin fortsatte Dalen kommer han saa nær Underverdenens Sol, at han efter Tyngdens Love tiltrækkes af denne og en Tidlang bevæiger sig omkring den som en Planet, altid et betydeligt Avancement for en fattig Student. I Lommen har han et Stykke rundt Brød af det Slags, som man i Bergen kaldte „Bolken“. Han bider i det, men da det ikke smager, kaster han det bort, og se! det bevæger sig nu rundt om ham igjen som en Drabant eller Maane, hvorved naturligvis hans Forestillinger om sin nye Værdighed yderligere voxe og bestyrkes Glæden varer imidlertid ikke længe, thi snart
- ↑ Som bekjendt har der virkelig levet en Mand af dette Navn, der var født i Jylland 1620 og døde som Klokker ved Korskirken i Bergen 1690. Han levede altsaa endnu i Holbergs Ungdom. L. Sagen har i sin Bergens Beskrivelse opbevaret den Tradition om ham, at han var i sin Omgang og sin Opførsel meget lystig og hel snausk af Indfald samt singulær, og den sidste, der brugte Skjæg af deslige Folk.“ D. Thrap har senere (i Danske Samll. 2. R. V. S. 188 flg. og VI. S. 385 flg.) samlet, hvad der af Dokumenter vides om „den virkelige Nils Klim“.
