Foredrag. Man tror i Potu paa een Gud, men det er strengt forbudt at gruble over hans Væsen, og al Metaphysik er i det Hele banlyst. Man har nogle faa Festdage, især Takkefester, men uden alle Ceremonier. Da Nils fortalte om den europæiske Gudstjeneste, lo man, thi man fandt Kirkemusiken o. s. v. ganske meningsløs. Den simple Gudstjeneste er ogsaa aldeles tvangfri (i Modsætning, som man let forstaar, til Forholdene i Danmark under Christian VI), thi Tvang i saadanne Ting frem-alder kun Hykleri. Tolerance i Religionssager finder Sted i vid Udstrækning, dog ikke ligeoverfor Metaphysikerne. Da Potuanerne af Nils Klim fik høre om Christendommen, forundrede de sig over, at et saa naragtigt Folk, som Europæerne, efter Klim selv og hans Beskrivelse at dømme, maatte være, kunde have saa sunde Religionsbegreber.
Fyrstendømmet Potu havde tre Universiteter. Studierne gik ud paa Historie, Økonomi, Mathematik og Retsvidenskab, medens der ikke bliver Tale om Theologi, da Troeslæren er saa simpel, at den kan fremsættes paa en Side eller to. Medicinen er der ikke stort Brug for, da de gode Træer leve et saa skikkeligt Liv, at de næsten aldrig ere syge. Sprogvidenskaben er overflødig, fordi alle Indbyggere paa denne Planet tale et og samme Sprog. De potuanske Studenter gjorde sig derfor snart færdige med sine Studeringer. Professorerne maa altid, førend de tiltræde sit Embede, have været i praktiske Stillinger, for at Pedanteri og ufrugtbar Lærdom kan undgaaes, heller ikke maa de dyrke mere end een Videnskab, thi at splitte sine Kræfter paa flere avler kun Overfladiskhed, endelig bestaar Undervisningen mere i Øvelser end i Foredrag. Man har ogsaa ved de potuanske Universiteter akademiske Grader, men alle Disputatser og Ceremonier ere afskaffede. Paa Grund af sin Latterlighed vedligeholdes de dog til Morskab, og Disputatorer underholdes som en Art Bajadser. Dette gjør Nils Klim meget ondt, da han selv har disputeret for Baccalaurei-
