Et Vaabenthing paa Søndmøre 1599.
I gamle Dage holdt Fogderne Vaabenthing, det vil sige, Almuen maatte møde frem og vise Fogden, „hvorledes de holdt deres Vaaben og Værge færdige.“ I 1599 var da Fogden over Giske Gods, Jacob Perssøn, tilstede paa Odnes i Søndmøre. Blandt Andre kom ti Bønder frem, hver med sit Spyd i Haanden, men Spydene vare saa „stakkede og fast uduelige“, og Jacob tog dem derfor og brød dem itu, „paa det de ikke oftere skulde bære slige uduelige Vaaben paa Mønstring,“ og „formanede Almuen, at de ikke skulde lade dennem mønstre med slige Skams Værger.“ Da reiste sig en Mand, som hedte Jon Jamt (ɔ: Jemtlænding) og sagde: „Hvi bryder du saa vore Værger isønder?“ Strax begyndte der et forfærdeligt Bulder blandt den hele forsamlede Almue. Fogden vilde løbe sin Vei, men Jon Jamt raabte:. „Nu skal du faa sjutusind Djævle,“ og slog med det samme med en Øx og hug hans Klæder itu paa Ryggen. Tilligemed „nogle Par af Bønderne“ raabte Jon, at man skulde slaa Jacob ihjel. Fogden tog Flugten ned til sin Baad, men snublede, og der blev da sendt nogle Skud efter ham. Skjønt haardt forfulgt, slap han dog bort med Livet og fik i 1604 Jon Jamt dømt som Oprører.
T. Klevenfelds haandskrevne Samlinger i det danske Geheimearchiv. K. har hentet det af Domsakterne.