Hertug Jacob af Kurland blev i Frederik III.s Dage Eier af Eidsvolds Jernverk og sendte flere Kurlændere til Norge for at drive det. Mellem disse var ogsaa en Frants Vilhelm Folkersam, der først tjente som Forvalter ved Verket, men derpaa tog Krigstjeneste og udmærkede sig saaledes i Gyldenløvefeiden, navnlig som Partigjænger, at han omsider 1693 steg til Generalmajor. Han boede siden paa Gaarden Skøien i Spydeberg, hvor der endnu over hundrede Aar senere fandtes Levninger af hans Frugthave. Gaarden skal han have faaet som Gave af Christian V. Senere blev han Eier af Evje Gaard i Smaalenene, hvor han døde 1713. Da Krigen under Frederik IV. brød ud, var han for gammel til at tjene, skjønt Soldaterne gjerne havde villet se ham i Felten igjen. De digtede da en Vise om ham, hvori de besang hans Bedrifter og ønskede ham ung igjen. Desværre er denne Vise, som endnu kjendtes i Slutningen af forrige Aarhundrede, ikke i rette Tid optegnet og nu vistnok forlængst forstummet. Derimod har Carl Deichman optegnet følgende lille Anekdote om Folkersam.
Engang hændte det, at en Dragon, som havde Kvarter paa en Bondegaard, døde. Folkersam, som var hans Chef, gav Ordre til, at han skulde begraves. Men Bonden, som Dragonen havde boet hos, havde Penge tilgode af denne og nægtede at udlevere Liget, førend disse bleve betalte, og Begravelsen gik da overstyr. Men da Folkersam hørte dette, sagde han: „Laß ihm ihn behalten.“ Bonden sandt sig snart ilde faren med „dette depositum“ og bad nu selv om at faa ham begravet. Men nu vilde
