En i sin Tid vel bekjendt gammel Bjørneskytter paa
Ringerike, Peder Sandaker, som døde i Aarene omkring
1840, havde ofte hørt sin Fader omtale, at dennes Fader
havde ligget paa Krogskoven med de andre Bønder, da
„Slaget stod“ ved Norderhov (1716). Gubben havde da
berettet, at da de kom ned fra Kleven, mødte de Oberst
Løven „paa en stor hvid Hest“ og andre Svensker, der
førtes ud ad Veien til Sten efter Slaget. Løven havde
da spurgt den norske Officier, hvad det var for Slags
Krigsfolk med de „store Sludhatte“. Officieren svarede,
at det var Bønder, der kom ned fra Krogkleven, hvor de
havde ligget for at møde Svensken ved Bærum. Løven
sagde da, „at det var lidet værd at føre Krig, naar hver
Bonde skulde være Krigsmand.“
O. Wergeland, Skiløbningen, dens Historie og Krigsanvendelse. Chra. 1865. 8. S. 104. Fortælleren, Peder Sandaker, omtales ogsaa af Asbjørnsen i Norske Huldreeventyr. 2. Udg. 2. S. 113 flg.
Saa fattig Almuen nordenfjelds end er paa Minder
fra Syvaarskrigen, Mønnichhofens Tog, Throndhjems Tilbageerobring
1658 og Gyldenløvefeiden, er der dog ikke
- ↑ De her følgende Sagn skyldes alle med Undtagelse af No. 6 b Cand. philos. O. A. Øverland, der ogsaa i Norsk historisk Tidsskrift, 2. R. II. udførlig har behandlet denne Episode af vor Historie.