10. Paa flere Steder ved man endnu at fortælle om, hvorledes svenske Soldater forvildede sig bort fra Hæren paa Fjeldet under det ulykkelige Tilbagetog og efter lang Omflakning kom ned i de throndhjemske Grændsebygder, hvor de forbitrede Bønder mishandlede dem, ja sommesteds endog slog dem ihjel. Saaledes havde en Svenske fundet Vei helt ned til Gaarden Tellugen i Klæbo. Manden paa Gaarden følte Medlidenhed med ham, forkommen som han var af Sult og Kulde, og lod ham komme ind. Men neppe rygtedes det, før Folk af Bygden samlede sig og fordrede ham udleveret. Da dette blev afslaaet, brød nogle ind i Stuen og slæbte Svensken, der var krøbet under Bordet, ud paa Tunet. Han bad vakkert om, at man maatte spare hans Liv, men det hjalp ikke. Det eneste, han fik Lov til, var at bede et Fadervor. Men før han endnu havde endt sin Bøn, blev han skudt af en i Hoben.
I Aaret 1700 indførtes i Danmark og Norge den
forbedrede (gregorianske) Tidsregning istedenfor den gamle
(julianske). Dette afstedkom nogen Forvirring hos Almuen,
da man i hint Aars Almanak sprang fra 18de
Februar lige til 1ste Marts, og især mente Mange, at
man herefter ikke fik Høitider og Festdage paa den rette
Tid. I Sverige indførtes denne Forandring først i 1751.
Herom har Præsten Angell i Lindaas optegnet Følgende:
„Endel gamle Bønder, især længst inde i Fjordene, helligholde ikke vor Julehøitid, endskjønt de vel søge Kir-
