Han gjorde sig hertil Presser med stærke Jernskruer og solgte Saften i Bergen. Allerede for 40 Aar siden solgtes fra hans Bygd alene indtil 350 Ankere om Aaret.
Knut var bekjendt for sin Styrke, men var dog en sagtmodig Mand, som aldrig æggede Nogen til Kamp. Kun hvor det var nødvendigt, brugte han Magten, men kunde da raade med Mange. Ogsaa havde han Ord for at kunne give gode og hurtige Svar. Engang, da Knut stod Vagt ved Christiansborgs Slot i Kjøbenhavn, spurgte en høi Herre ved Hoffet ham: „Du Nordmand, hvad har du spist i Norge, siden du er bleven saa stor og før?“ „De Slage, so Hestane eter i Danmark,“ svarede han.
Knuts Navn vil længe erindres i Kinservik ogsaa af den Grund, at han stiftede et lidet Legat for Fattige af Præstegjeldet. Han døde 1824 som barnløs Enkemand.
Optegnelser af Provst N. Hertzberg (se B. Moes Tidsskrift for den norske Personalhistorie. 2 R. S. 207–210.
Om Beboere af Jaastad haves forøvrigt adskillige ældre Sagn. En Ole Jaastad var Bygdens Lensmand i det syttende Aarhundrede og kaldtes „Ola med Hatten“, fordi han var den første Bonde i Hardanger som brugte Hat. Paa et Thing sagde Fogden Nils Knutssøn til ham: „Der kommer Ole Jaastad med sin brede Hat.“ „Ja,“ svarede Ole, „Hatten har staaet et Futebytte før, og jeg tænker, den skal staa et til.“ Ole havde faaet en Foged (Nils Stub) afsat 1672 og fik ogsaa Nils Knutssøn afsat 1688. I Forening med Knut Freim, Lensmand i Odde, om hvem der haves mange pudsige Fortællinger, nødte han ogsaa en Præst til at flytte fra Bygden.
Omtrent ved Aar 1600 laa en Nordfarjagt ved Jaastad. Skipperen, Thomas, gik iland og ind i et Ildhus, hvor to Søstre sad og bagte Fladbrød. Han gav da hver
