Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/155

Denne siden er ikke korrekturlest


Belønning for sit kjække og modige Forhold. Alle som En forlangte de da, at de fire af deres Sambygdinger, som siden Urolighederne endnu sad paa Bergenhus Fæstning, maatte blive frigivne. Ved Resolution af 1ste Juli 1808 blev ogsaa dette vakre Ønske opfyldt.

D. N. Bech i Morgenbladet for 17de Febr. 1843. I Dybwads Illustrerede Folkekalender for 1881 (S. 138–147) har D. Schnitler givet en interessant Skildring af Lærdølernes Krigsbedrifter og af deres Chef, Major Jürgensen, der døde paa Ringerike 1842 i en Alder af 79 Aar, efter allerede i 1818 at være traadt ud af Tjenesten.


Ole Kildmyren.


I Slaget ved Trangen (25de April 1808) skulle mange Solunger have udmærket sig som Frivillige; de sluttede sig ikke førend under selve Slaget til Liniesoldaterne, men kjæmpede paa egen Haand. Mellem disse Frivillige fra hin Tid mindes endnu en Mand, som hedte Ole Kildmyren (eller Sønsterud) fra Aasnes Sogn.

Da han fik Nys om, at Fienden marscherede ind, tog han sin Rifle og lagde afsted paa Skier langs Flisenelv forbi Udnesset og henimod Grændsen. Der mødte han en svensk Patrouille paa otte Mand og nedlagde strax den ene. Inden han kunde rammes af noget Skud fra de øvrige syv, var han paa sine Skier forsvunden langt borte i Skoven. De forfulgte ham, men han var ikke god at tage, thi han kjendte som Fugleskytter hver Krog i Skoven. Han vandt altsaa Forspranget. Paa en liden Bjerghammer tog han paany Post, ladede sin Bøsse og oppebiede Forfølgerne. Den første af disse, som viste sig, nedlagde han og ilede afsted for at vælge sig en