Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/158

Denne siden er ikke korrekturlest


Paa Sellestad i Aamotsdals Annexsogn til Sillegjords Præstegjeld boede en Mand, som hedte Knut. Han var saa berømt for sine Seiervindinger i Slagsmaal, at han fik Besøg langveis fra af Mange, som vare stolte af sit Mod, sin Styrke og Uvorrenhed. Thi de vidste, at der skulde gaa Ord af dem, hvis de kunde staa sig mod Sellestadkjæmpen. Men allesammen maatte de gaa fra ham mere eller mindre skamslaaede og med Følelsen af, at de vare Smaafolk i Sammenligning med ham. I Setersdalen var der ogsaa en Kjæmpe, som var kjendt vidt og bredt som Slagsbroder. Ikke før fik han høre Tale om Knut Sellestad, før han strax gav sig paa Veien og gik tretten Mil for at prøve Styrke med ham. Da han kom til Sellestad, var Knut ikke hjemme, men i et Gjestebud paa en Nabogaard Svinom. Setersdølen eller Sæbyggen reiste da did, og da han kom ind i Gjestebudsstuen, sad Mændene omkring et Bord og drak omkap, Omgang efter Omgang, Øl af en uhyre Ølbolle, som stod midt paa Bordet, medens somme af Kvindfolket stevjedes og andre legede. Da Sæbyggen kom ind, blev der en Stands baade med Drikken og Stevene og Legen; thi Alle saa de paa den fremmede Mand, da de kunde se paa hans Klæder, han var en Langfærdende. Efter at de havde hilst paa hverandre, og man havde drukket Sæbyggen til med Ølbollen, spurgte den Fremmede efter Knut Sellestad. Knut sprat da op fra Bordet, stod Ansigt til Ansigt med Sæbyggen og svarede med stærkt Maal: „Her er Sellestadgutten, om Nogen vil ham vel eller ilde.“ Setersdølen saa skjevt paa Knut og sagde: „Ikke ser du ud til at være saadan Ovrøiving, som Ordet er gaaet om dig, og ikke ser du ud til at skulle kunne skræmme nogen med Marg i Benene og Mod i Bringen!“ Knut svarede, at den, som tog store Ord i Munden, maatte have en