Bergens Stift, hvilken Del af Landet Pontoppidan her, som ogsaa
fordetmeste ellers, har for Øie, men derimod baade hans Fader og
hans Broder, Kantslerne Jens og Ove Bjelke, og P. forvexler ham
rimeligvis med en af disse.
I Laurdals Præstegjeld i Thelemarken, en Fjerdingsvei
fra Kirken, ligger Gaarden Hegtved, hvor der i Begyndelsen
af det syttende Aarhundrede boede en Mand
ved Navn Asgeir, „hvis Liv var en Kjede af Vold, Mord
og Slagsmaal.“ Han brugte mange Kunster for at ægge
andre til Kamp. Naar han gik til Bryllups, tog han en
hvid og en sort Strømpe, for at Folk skulde le deraf og
han saa finde Leilighed at vælte sig ind paa dem. Da var
han farlig, thi han havde umaadelige Kræfter; saaledes
jagede han engang med en lang Bænk hele Bryllupsfolket
ud af Stuen, men fik ved samme Leilighed selv flere Knivsting,
ja der sad fire Knive fast i hans Ryg, saa at han maatte
se at komme hjem. Han begik flere Manddrab, men da
Lensmanden med flere Mænd engang kom til ham for at
sætte ham fast, havde han iforveien gjort en underjordisk
Gang fra Kjelderen og ud paa Marken, som siden længe
var til og undertiden blev antaget for at være en Malmgrube.
Han foregav nu, at han vilde hente Øl for at skjænke
dem, men rømte gjennem sin Løngang og var en lang Tid
borte. Han var en rig Mand, som altid kunde betale sin
Mandebod, men saa fortvæk begik nye Drab. Udenfor
Døren til hans Stue stod hans Billede endnu for hundrede
Aar siden afmalet i fuld Legemsstørrelse med Haandøxen
i Haanden, hvilken Øxe længe bevaredes paa Gaarden