Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/185

Han var født i Høland 1751 og var hjemme hos Forældrene paa Pladsen Lindal, indtil han blev 19 Aar. Da han ingen Lyst havde til at læse, havde han endnu ikke drevet det til at blive konfirmeret. I Haab om lettere at slippe frem hos Præsten lod han sig først hverve i Christiania, men snart blev han kjed af Krigstjenesten og rømte med nogle Slaver til Sverige. Her begyndte han at stjæle og røve, men havde endnu ikke lært Kunsten bedre, end at han blev eftersat og maatte rømme hjem til Norge. Der løb han da Spidsrod som Desertør, blev konfirmeret og kom hjem til sine Forældre igjen. Nu begyndte han at lege Kjæreste med et løsagtigt Fruentimmer, som forlangte saa store Gaver af ham, at han maatte begynde at stjæle paany for at tilfredsstille hende. Han streifede nu om der i Egnen som Tyv, blev sat fast hos Lensmanden i Haabøl, men rømte derfra til Sverige igjen. I mange Aar færdedes han i Naboriget, men vendte dog omsider hjem til Norge. Her stiftede han nu en formelig Bande, især var en „Stikke-Per“ hans fornemste Medhjælper. Som oftest holdt han sig dog ogsaa alene. Vel blev han engang greben i Aremark og sat fast paa Moss, men rømte strax og ansaaes snart af Almuen som en Mand, hvem det var faafængt at holde fast paa. I Eidsberg, Trygstad og Høland var han især paafærde, og fornemmelig var han ude ved Momarkedet i Eidsberg. En hel Vinter havde han sit Tilhold under Brokarrene ved Broen paa Nes i Høland, af og til ogsaa ved Tøien i samme Bygd i en Fjeldhule, som skal have været benyttet af flere Røvere, og hvis Vægge endnu ere sorte af Røg. I Hemnes-Søen skal han have nedsænket en stor Del Sølv. Imidlertid bleve hans og hans Kammeraters Røverier, Kirkeran og Indbrud saa mange, at der blev udkommanderet Militær for at gribe dem. Det