Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/19

Denne siden er ikke korrekturlest


Thomaskirken var en Stave- eller Reisverks-Kirke med Svalegange rundt omkring. De Sidste, som endnu dunkelt kunde mindes den, fortælle, at den kun havde sex eller syv Stolestader paa hver Side, og at der i hvert af disse knapt kunde sidde sex til otte Mennesker. Søilerne vare heller ikke saa tykke og massive som i de fleste andre Reisverkskirker. Forsiringer, Løvverk og Billedskjærerarbeide savnedes, men Taget hvilede paa Rundbuer efter den gamle Bygningsmaade. I Koret fandtes et Alter, muret af Kampesten og saa tæt ind mod Endevæggen, at de Ofrende ikke kunde gaa rundt. Alterringen var ikke af Gitterverk, men af hel Paneling. Kun tre meget smaa Vinduer, alle paa den søndre Side, oplyste Kirken, og paa samme Side var Indgangen. Koret vendte mod Øst. Vægge og Tag vare indvendig sorte som i en Badstue, og det paastodes, at der var dem, som røgede Rensdyrkjød i Kirken. Dens Døre vare kun slet tillukkede, stundom slap endog Kreaturene fra Sæteren ind i det hellige Hus. I 1797 besøgte Justitiarius J. L. Schydtz fra Bergen Kirken og skrev saaledes herom til sin Ven Professor Nyerup i Kjøbenhavn: „Skydsgutten aabnede Døren med sin Tollekniv, og saaledes kom jeg ind. Kirken er rundt omkring indvendig behængt med Billeder, saadanne som Bønderne i Danmark klistre paa den indre Side af sine Kistelaag. Jeg lagde Mærke til et, hvorpaa Christus og Kong Christian IV. forestilledes. Underneden stod: I denne Skikkelse aabenbaredes den Herre Christus for Kong Christian IV. o. s. v. Paa Kirkegaarden begraves de, som i Snefog sætte Livet til paa Fjeldet.“

Endnu findes i de øvrige Kirker i Bangs Præstegjeld forskjellige Levninger af Thomaskirkens Prydelser og Inventarium. Saaledes bl. A. et simpelt Alterklæde paa oljemalede Rammer og en Indskrift, der viser, at Klædet