Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/199

Denne siden er ikke korrekturlest


stor brandgul Flue fygende ind i Kirken mellem Almuen og fløi lige hen til Bruden. En Stund efter kom der en til. Bruden blev bleg og var færdig til at synke ned. Præsten standsede i sin Tale og spurgte, hvad der feilede hende. Bruden sagde da fra, at det var vist Gand, sendt af Finnen, som var ude og gik, og at endnu var nok den tredie og værste Fluen tilbage. Der var liden Von om, at hun kunde holde det ud, sagde hun, og fik det hende til at sige ned, da var det forbi med hende. Præsten faldt da paa Knæ og gjorde Bøn for hende, og efterpaa sang Almuen den Psalme: „Saa skal da Satans Rige“. Mens Psalmen blev sungen, kom Fluen surrende ind i Kirken med stor Larm, men sagtnede alt mere og mere, jo nærmere den kom Alteret, og var rent ødelagt, da den naaede Bruden. Siden havde hun Fred for Fingubben.

„Sveinn Urædd“ for 1869, No. 24. Meddeleren. (en Anonym, O. L.) sætter de Begivenheder, som have givet Anledning til dette Saga kun 70 Aar tilbage i Tiden.


Kongehøien i Gjerdrum.


Strax ved Gaarden Sandum, hvor Christian den Fjerde skal have overnattet den 6te September 1602, ligger en Sandhøi, hvor Kongen skal have skudt en Vilddue, hvorfor den endnu heder Kongehøien. En fattig Kone fandt omtrent 1730 et Guldstykke der, der mentes at hidrøre fra den Leilighed. Huset, hvori Christian boede, blev først nedrevet for tredive Aar siden.