Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/202

Denne siden er ikke korrekturlest


som var Regimentskvartermester under de danske og norske Troppers Tjeneste i Nederlandene 1692 (Chr. Bruun, Frederik Rostgaards Liv og Levnet, Kbhvn 1870, S. 29).


Lars Paalssøn Ingeset.


Han var nitten Aar gammel, dengang han bar Sophia Magdalena ned i Baaden, og vedblev endnu i syv Aar at tjene paa Brunholmen. Da kom han hjem for at overtage Gaarden lille Ingeset, som var Bygselgaard under Skauge Kirke. Som han engang en Høstnat listede sig afsted til Store Fylling, hvor hans Kjæreste, Ingeborg Thorsteinsdatter, boede, fik han se Lys i Brunekleven. Lars havde sit Gevær med sig, tog Sigte paa Lyset og fyrede. I Graalysingen gik han op i Uren, thi han troede fuldt og fast, at det maatte være en Skat, siden der havde brændt Lys. Og ganske rigtig, han fandt, efter at have ledt vel, en Bøtte fuld af Sølvpenge. En Stund efter kom Ingeborgs Fader til Ingeset, og Lars begyndte at tale til ham om hans Datter. Thorstein sagde først Nei og beskyldte Lars for at have sat sig i Gjæld i de Aar, han tjente paa Brunholmen. Da gik Lars ind i Koven og kom igjen med sin Bøtte, satte den paa Gulvet og gav den et Spark, saa alle Sølvpengene dryssede henover Gulvet. „Her ser du den Gjæld,“ sagde han, „som jeg har gjort paa Brunholmen.“ Nu havde Thorstein Fylling Intet imod Giftermaalet, og det blev da bestemt, at Lars skulde komme til Fylling om Løverdagen, saa skulde Alt blive bragt i Orden. Han kom og blev godt modtagen, men Bevertningen var tarvelig, thi det var midt i de tre store Uaars Tid, i 1742, og det foregaa-