selv har kjendt eller dog seet, Sille Gad, Datter af en Auditør i Bergen. Om hendes store Lærdom i de gamle Sprog kan henvises til Thuras Gynaec. Dan. Literat. p. 63 og Schønaus lærde Fruentimmer, S. 663 flg. Af nogle af hendes elegante latinske Vers, som findes i Haandskrist i den „Bøllingske“ Brevsamling paa det store kgl. Bibl. i Kbhvn., ser man, at hun ca. 1707 var i Kjøbenhavn som dømt eller tiltalt paa Livet for en grov Forbrydelse, den hun dog ikke selv nævner. Nedenstaaende Optegnelse (meddelt Erik Pontoppidan af en Præst i Tysnes ca. 1751) vil imidlertid oplyse, hvori hun havde gjort sig skyldig.
„Hr. Abraham Berg, Provst paa Tysnes, hans Datter-Datter var den i de Tider bekjendte Sille Gad, hvilken myrdede sit Foster, som hun længe skjulte iblandt sine Bøger. Men endskjønt samme Gjerning siden blev aabenbaret og hun derfor aktioneret, blev hun dog i Henseende til sin Erfarenhed i det græske og ebraiske Sprog benaadet paa Livet.“
Chra. Univ. Bibl. Manuskr. fol. 337. Norsk historisk Tidsskrift, II. S. 266–267 og Torfæana p. 149. hvor Torfæus omtaler hendes Forbrydelse i et Brev til Otto Sperling af 7de August 1705 saaleledes: „Magna laborat egestate docta illa, quae Bergis vixit, Sylla Gat, partum enixa, vivum an mortuum ambigitur, nec causae exitum adhuc scimus, egregie docta albo castimonii turpiter excidit.“
Som bekjendt mistede Holberg meget tidlig sine Forældre og tilbragte senere endel af sine Barndomsaar paa Froens Præstegaard i Gudbrandsdalen hos en Frænde, Præsten Otto Munthe. Lige indtil 1806 stod paa Præste-
