bakkerne“ se paa den store Folkemasse, der var stimlet sammen for at være Vidne til Exekutionen. Paa Akershus Fæstning tilbragte nu Meyer sine sidste Aar og døde i ynkelige Omstændigheder, men efter hans Død skal hans Uskyldighed være bleven bragt paa det Rene og Enken have faaet 3000 Rdl. som en Opreisning. Selv fortalte han til en Løitnant Wilster en Dag, da han havde været til Alters, at han vistnok var uskyldig i det, hvorfor han var anklaget, men at han dog ikke kunde klage over sin Skjebne, fordi han havde kastet sin Fader ud og spændt ham ned ad Trappen, fordi denne oftere havde formanet Sønnen til at ophøre med sit overdaadige Levnet. Mallings „Store og gode Handlinger“ har en Fortælling om en Bonde Ole Haudejur, der havde nydt Velgjerninger af Meyer og var bleven en efter sin Stand rig Mand, og som nu, da Meyer var bleven fængslet, tilbød at give Alt, hvad han eiede, for at redde ham. Det heder, at Ole „siden blev afmalet og hans Skilderi søgt af mange.“ Men skjønt Sagnet har gjort Meyer uskyldig, har han dog i Virkeligheden været Forbryder. Hans ødsle Liv gav Anledning til Mistanke, hvorfor der blev anstillet Undersøgelser, og da han blev greben i Kassemangel, arresteredes han i Oktober 1727. Der manglede ei alene Sølv, men ogsaa 6010 Mark Kobber, og det befrygtedes derfor, at han havde brugt dette til at gjøre Sølvmynterne mindre lødige. Undersøgelserne herom dreves dog i Begyndelsen med stor Hemmelighed for ikke at bringe Kongens Mynt i Miskredit. Ved Prøven fandt man, at en stor Del Mynt virkelig manglede den normale Gehalt.
Møllers Mnemosyne, I. S. 215–216. Norsk historisk Tidsskrift, 2. R., II. S. 157. Mallings store og gode Handlinger (hvor Meyer urigtig kaldes Møller), 3. Oplag. S. 342. Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania, 1866, S. 8–9.
