Sprogform dengang endnu var Almuen uvant. Af de Efterretningen man har om Bispernes Visitatser, sees ogsaa tydelig nok, at der aldrig var Tale om at forlange anden Kundskab af Almuen end Udenadlæren af Katechismen. Mag. Jens Nilssøn, Biskop i Oslo († 1600), er den ældste norske Biskop, hvis Visitatsbøger haves; man ser af dem, at ved Visitatserne bleve de Unge og undertiden ogsaa de Gamle overhørte i at fremsige Katechismens Ord udenad, ligesom der angives et ringe Antal stadigt tilbagevendende Psalmer, som bleve sungne i Kirken. Omtrent det samme sees af en følgende Oslobisps, Mag. Nils Simonssøn Glostrups, Visitatsbøger (1617–1639); denne Mand har for hvert Præstegjeld omhyggelig optegnet, hvormange Parter af Børnelærdommen Ungdommen kunde udenad, men kun paa et eneste Sted i det store Stift, eller rettere de to store (Oslo og Hamars) Stifter, har han i den lange Aarrække fundet Leilighed til at notere, at der gaves enkelte Børn, som kunde „læse i Bøger“. Det var i Sørum paa nedre Romerike 1625. Undervisningen i Udenadlæsning skulde besørges af Klokkerne. Men mangesteds vilde Almuen ikke holde saadanne (f. Ex. i Stavanger Stift, hvor de derfor i 1611 manglede i adskillige Præstegjeld), og hvor de fandtes, vare de for det meste uvidende Personer, der selv knap besad den
Kvinesdal findes saaledes en Bibel, der skal have været betalt med en Hests Værdi. Paa Gaarden Mustad i Vardal bevares en Billedbibel af 1589, som en Beboer af Gaarden, Lensmand Jacob Mustad (f. 1618 † 1673) kjøbte i Kjøbenhavn, da han var reist ned for at klage til Kongen over Sognepræsten, og Sagnet fortæller, at „han bar den med sig under Armen den hele Vei fra Kjøbenhavn til Mustad.“ I samme Bibel findes Ættens fuldstændige Slægtregister. (Meddelt af Sagfører Th. B. Moss).
