vare villige. Men det traf sig saa, at disse Folk vare
gamle og svage, og da de vel ikke bleve stærkere ved dette
Arbeide, hed det snart at det var Huldren, som havde
hævnet sig ved at paaføre dem Sygdom. Kirkens Træverk
solgtes ved Auktion til nogle Mænd, som havde paataget
sig at bygge Broer over Filefjeld. Om Klokkerne
heder det, at de først bleve flyttede til Hurums Kirke, det
sydligste Annex i Vang. Men de klang daarlig dernede,
thi Huldren havde berøvet dem deres Lyd. Saa flyttedes
de til Hovedkirken, der lød de dog lidt bedre, og endelig
til Øie, det øverste Annex, uden at de dog hellere der
kunde lyde saa, som de havde lydt paa Fjeldet.
C. U. Schøning, Tractatus de habitu Norvegiæ ad agriculturam, Haun. 1754. 8. S. 21–22. Pontoppidans Norges naturl. Hist I. S. 70. Budstikken, 3. S. 279. Krafts Topogr. Beskr. over Norge, 2. S. 241 (2. Udg. 2. S. 68). Breve til R. Nyerup, udg. af L. Daae, S. 4. Reskriptsamlingen og Kancelli-Indlæggene i Rigsarchivet. N. Nicolaysen, Norske Fornlevninger, S. 118 samt fornemmelig Christiania-Posten for 1ste og 4de Juli 1855 (af J. Belsheim) og for 17de August s. A. (af F. A. Wessel-Berg). A. E. Vang, Gamle Segnir fraa Valdres, utgjevne av J. E. Nielsen, I. Chra. 1871. 8. S. 59.
Ogsaa ved en Sæter, Flodstølen, mellem Valders og Gol i Hallingdal skal der (ifølge Wiels Beskrivelse af Ringerike m. M., Topogr. Journ. H. 31, S. 185) findes Spor til en Kirke, der paastaaes at være opført af Folk, der dreve paa at bearbeide Myrmalm.
Fidje Kapel.
Dette Kapel, der er Annex til Lindaas i Bergens
Stift, skal være bygget midt i det syttende Aarhundrede
af en Skipper, som under en Livsfare i Nordsøen lovede,
