Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/239

Denne siden er ikke korrekturlest


Under Omstændigheder, som nærværende, da Klager over Hungersnød og Mangel idelig gjenlyde fra de nordligste Dele af Norge og Sverige saavelsom ogsaa fra Nabolandet Finland, og selv her i de sydligere Egne Dyrtid og Fortrykthed uimodsigelig finder Sted, er det af Interesse at fornye Erindringen om lignende Tilstande i Fortiden. Saadanne Tilbageblik kunne maaske endog være ligefrem nyttige af den Grund, at mange først da ret lære at paaskjønne de store Fremskridt, Landet har gjort i de sidste Slægtled, naar de gjøres opmærksomme paa, hvor meget større den Modstandskraft er bleven, hvormed vi nu efter Ophævelsen af urimelige Lovbestemmelser samt ved Jordbrugets større Udvikling, Samfærselsmidlernes Forbedring samt Fattigpleiens og Lægevæsenets bedre Ordning kunne møde Misvæxtaar og smitsomme Sygdomme.

Alle have hørt Tale om 1812; i enkelte Dele af Landet, f. Ex. i Gudbrandsdalen, lever nok ogsaa Erindringen om 1773, da Elendigheden var endnu langt større end i det førstnævnte Aar, idet der i det ene Aar døde henved sytten Tusinde flere i Norge, end der fødtes, og mangfoldige Mennesker bevislig døde Hungersdøden. De Færreste vide derimod nogen synderlig Besked om, at næsten hele Nordeuropa i Begyndelsen af forrige Aarhun-