Under Omstændigheder, som nærværende, da Klager
over Hungersnød og Mangel idelig gjenlyde fra de nordligste
Dele af Norge og Sverige saavelsom ogsaa fra Nabolandet
Finland, og selv her i de sydligere Egne Dyrtid
og Fortrykthed uimodsigelig finder Sted, er det af Interesse
at fornye Erindringen om lignende Tilstande i Fortiden.
Saadanne Tilbageblik kunne maaske endog være
ligefrem nyttige af den Grund, at mange først da ret
lære at paaskjønne de store Fremskridt, Landet har gjort
i de sidste Slægtled, naar de gjøres opmærksomme paa,
hvor meget større den Modstandskraft er bleven, hvormed
vi nu efter Ophævelsen af urimelige Lovbestemmelser samt
ved Jordbrugets større Udvikling, Samfærselsmidlernes
Forbedring samt Fattigpleiens og Lægevæsenets bedre
Ordning kunne møde Misvæxtaar og smitsomme Sygdomme.
Alle have hørt Tale om 1812; i enkelte Dele af Landet, f. Ex. i Gudbrandsdalen, lever nok ogsaa Erindringen om 1773, da Elendigheden var endnu langt større end i det førstnævnte Aar, idet der i det ene Aar døde henved sytten Tusinde flere i Norge, end der fødtes, og mangfoldige Mennesker bevislig døde Hungersdøden. De Færreste vide derimod nogen synderlig Besked om, at næsten hele Nordeuropa i Begyndelsen af forrige Aarhun-
