Side:Daae - Norske Bygdesagn - 2 utg.djvu/27

Denne siden er ikke korrekturlest


hans Ølbolle var endnu for en Menneskealder siden at se paa Gaarden Omthveit i Brunkeberg. Den var malet Aar 1615 og havde saadan Omskrift:

Then, som intett kan aulle
og gierne vill dricke,
stor rikdom i Verden
bekommer han icke.

Paa Kirkevæggen stod ogsaa andre Maal affatte af høitvoxne Karle.

Neslands Kirke, et Digt af M. B. Landstad. Frederikshald 1852. 8. S. 7 og 31. Provst Landstad bestræbte sig forgjæves for at redde Kirken fra Nedrivelse. Se ogsaa Lunds Beskr. over Øvre Tellemarken, S. 190.


Eidsfjords Kirke.


Eidsfjords Sogn hørte trods sin Beliggenhed midt inde i Hardanger dog i gamle Dage til Stavanger Stift, for at Biskoppen i Stavanger her skulde have en Station paa sine Visitatsreiser til Hallingdal og Valders. Da siden disse Dale lagdes under Akershus Stift, blev Eidsfjord Annex til Ulvik.

I Bygdens gamle Stenkirke fandtes en Gravsten, hvis Indskrift i det gamle norske Sprog berettede, at en Ragna Asolfsdatter havde ladet Kirken tække, og at hendes „Aartid“ var Juleaften, det vil sige, at man aarlig paa den Dag skulde ihukomme hende med Sjælemesse. Paa Stenen sees hun paa Knæ at overrække en Præst en Kirke. Denne Ragna Asolfsdatter er sandsynligvis den samme „Ragna hin Rike,“ ogsaa „Ille-Ragna“ kaldet, om